Annonce
FC Fredericia

Rutineret kantspiller forlader FC Fredericia efter sæsonen

Martin Mikkelsen stopper i FC Fredericia efter sæsonen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Som forventet stopper kantspilleren Martin Mikkelsen i FC Fredericia, når denne sæson er forbi. Han skal være spillende assistenttræner i Aarhus Fremad, hvor FC Fredericias tidligere assistenttræner nu er cheftræner.
Annonce

Fredericia: Martin Mikkelsen har ikke haft nogen stor sæson i FC Fredericia, og snart er hans tid i klubben forbi.

Kantspilleren stopper i Fredericia, når hans kontrakt udløber efter sæsonen. Han skal i stedet være spillende assistenttræner i Aarhus Fremad. Mikkelsen bor i Aarhus og kender Aarhus Fremads cheftræner særdeles godt, det er nemlig Morten Dahm Kjærgaard, som i en årrække var assistenttræner i FC Fredericia, men som forlod klubben før forårssæsonen.

- Morten ringede i starten af året og plantede ideen i mit hoved. På daværende tidspunkt havde jeg ikke tænkt meget over, hvad der skulle ske til sommer, siger Martin Mikkelsen til Aarhus Fremads hjemmeside og fortsætter:

- Det tilbud, jeg fik, var for godt til at sige nej til. Morten og jeg ser fodbold meget ens, og det er klart at fornemme, at han har brugt 20 år på at dygtiggøre sig.

Annonce

Ingen overraskelse

Dermed siger FC Fredericia farvel  til en af sine mest rutinerede spillere. Det kommer dog ikke som den store overraskelse, for Martin Mikkelsen har ikke spillet meget, siden han kom til FC Fredericia fra Hobro i sommeren 2019.

I alt er det blevet til 15 kampe i denne sæson, men i snit er det blot blevet til 35 minutter per kamp. Mikkelsen er 34 år gammel, og det er hverken holdbart for ham eller FC Fredericia, at han bruger det meste af sin tid på bænken.

- Jeg har ikke spillet så meget, selvom jeg føler, jeg kunne have spillet mere, så jeg skal have oppet mig for at kunne spille med, siger han.

Han kom oprindeligt til FC Fredericia i 2008 efter en tid i AGF, og efter seks år i Fredericia, tog han til Hobro, før han vendte tilbage i august sidste år.


Det tilbud, jeg fik, var for godt til at sige nej til.

Martin Mikkelsen, kantspiller
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Virus lagde 5. juli ned: Men der var alligevel sygebesøg rundt om

Annonce