Annonce
Udland

Rydning af Indonesiens regnskov støder på ny modstand

Abdul Qodir/Ritzau Scanpix
Supermarkeder i Jakarta er begyndt at fremhæve produkter "uden palmeolie" i protest mod brande i regnskovene.

Giftig røg fra et stort antal ulovlige nedbrændinger af skovbrande har tvunget tusindvis af skoler i Indonesien og Malaysia til at lukke.

I Indonesien har røgen ført til voldsomt øget kritik af industrien omkring palmeolie, som er den vigtigste årsag til, at den frodige regnskov bliver fældet i de to lande.

Indonesien er verdens største producent af den spiselige olie fra oliepalmerne. Olien, som anvendes i megen mad, selv om det er usundt, er årsag til, at landetes regnskov er de verdens mest truede.

Skovene brændes af for at skabe plads til plantager, hvilket navnlig kritiseres voldsomt i nabolandene, mens protesterne i selve Indonesien er nedtonede.

Men en ny situation kan være på vej, da der udbredt vrede over en aktuel kampagne for palmeolie, som regeringen står bag.

- Vi planter palmeolie for at kunne opfylde Indonesiens behov - blandt andet for at udvikle biodiesel og skabe mere håb, hedder det i den officielle kampagne, som kaldes "Good Palm".

Men skovbrande, som er langt værre end normalt på grund af vejrfænomenet El Niño, har krævet, at regeringen har måttet sætte over 9000 mand ind for at bekæmpe flammerne. Og røgen har skabt store problemer mange steder.

Det har ikke mindst vakt opsigt, at en pige på fire måneder døde af en lungeinfektion udløst af røgen.

Almindelige indbyggere kæmper med åndedrætsproblemer, områder trues af tørke, skoler må holdes lukket, og lufthavnstrafikken er ramt af store forstyrrelser.

Skyer af røg ligger hen over øerne Sumatra og Borneo.

- Regeringen burde stoppe med hele tiden at forsvare palmeolien som "en meget produktiv afgrøde", når det dækker over en meget dårligt ledelse af de eksisterende plantager, skriver en kritiker i et tweet - med brugernavnet @agnarendra.

Et andet tegn på tiltagende afstandtagen fra palmeolien er, at nogle supermarkeder i hovedstaden, Jakarta, er begyndt at udstille produkter, som er "uden palmeolie".

Myndighederne siger, at et område på 328.000 hektar - et område betydeligt større end Fyn - er brændt af siden januar.

Greenpeace Indonesia siger, at 80 procent af de ryddede skovområder er blevet brugt til palmeolieplantager og plantager til papirproduktion.

Brandene går ud over truede dyr som tigre, orangutanger, næsehorn og elefanter.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Fredericia

Politiker forstår ikke kritik fra Kære Pleje: - Vi sparer ikke, vi følger loven

Annonce