x
Annonce
Fredericia

Så du bilen?: Bilist blev påkørt efter farlig overhaling på lillebæltsbroen

Arkivfoto: Hans Østergaard.

Lillebælt: Onsdag eftermiddag fik Fyns Politi en anmeldelse fra en chokeret bilist, som kort forinden havde oplevet en hasarderet kørsel og bagefter en påkørsel fra en anden bilist på den Ny Lillebæltsbro.

Anmeldelsen fra bilisten, en 41-årig kvinde fra Fredericia, kom klokken 15.30, oplyser Fyns Politi. Hun fortalte politiet, at hun havde været på vej over broen i retning mod Fyn, da hun var blevet overhalet af en anden bil, som derefter trak ind i samme vognbane.

Det skete så tæt på hendes bil, at hun måtte bremse for at undgå at påkøre den overhalende bilist.

Bilerne fortsatte over broen til afkørsel 58, Middelfart, hvor de begge kørte fra motorvejen. Men halvvejs oppe ad afkørslen standsede den overhalende bil midt på vejen. Kvinden, som kom kørende bagfra, trak ud og overhalede den stillestående bil, og kørte videre frem mod Jyllandsvej.

Og så blev hendes bil pludselig påkørt bagfra af den overhalende bilist - som uden at give sig til kende kørte videre fra stedet.

Det lykkedes ikke for den noget chokerede fører af den påkørte bil at notere den korrekte nummerplade på bilen, der kørte væk, oplyser Fyns Politi.

Der var umiddelbart ikke tegn på skader på den påkørte bil - muligvis fordi bilisten, som stak af, havde ramt bilens anhængertræk, oplyser politiet.

Hvis du har oplysninger om sagen, kan de gives til Fyns Politi på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Midt i en corona-krise: Isolation kan være fatal for mange

Læserbrev: Coronavirus er farlig på mange måder. Det er den blandt andet, fordi den er med til isolere borgere med psykiske problemer. For at mindske risikoen for spredning af corona bliver mange af borgerne bedt om at opholde sig inden døre. Det påvirker dem, og risikoen for angst, tankemylder og rastløshed er nærliggende. Det er især unge borgere med psykiske problemer, de er usikre og bliver nemt ladt i stikken. Alle vores kræfter går til corona i øjeblikket. Jeg har derfor spurgt kommunaldirektøren om, hvad gør vi for, at den gruppe af sårbare unge ikke bliver glemt og hvilke tiltag, der sat i værk. Er der for eksempel iværksat en løbende vurdering? Følger vi op telefonisk? Der er mange spørgsmål, der trænger sig på i tider som disse. Som byrådsmedlem kan jeg ikke vide alt, det erkender jeg, men jeg kan gøre et forsøg på, at finde ud af det. Noget af det værste, der kan ske, er, at borgere - unge som ældre - med psykiske problemer bliver glemt. For borgere med psykiske problemer, der bliver glemt, kan det være lige så farlig som coronavirus, hvis de ikke får den rette behandling. Behandling og støtte er lige så vigtig for en psykisk ramt borger som kemo for en kræftpatient.

Fredericia

Rolig genåbning af genbrugsplads: Bommen gik op - trailerne blev tømt

Annonce