Annonce
Fredericia

Så er beboere og personale på Hybyhus vaccineret: - Det er gået, som det skal, siger centerleder

Pressen var ikke inviteret med ind på Hybyhus til første vaccine. Men centerleder Ivalo Schmidt fortæller, der lørdag formiddag blev givet 150 vacciner til beboere og personale. I Middelfart Kommune blev de første plejehjemsbeboere vaccineret mod corona nytårsaftensdag. Billedet her er fra Ældrecenter Skovgade i Middelfart, hvor vaccinerne er ankommet og klar til brug. Foto: Mads Dalegaard

Fredericia: Kort tid før kl. 12 lørdag var beboere og personale på plejecentret Hybyhus blevet vaccineret mod coronavirus.

- Vi er ved at vaccinere den sidste nu, fortæller centerleder på Hybyhus Ivalo Schmidt.

Vaccinationen gik i gang kl. 9, efter vaccinerne ankom lørdag morgen kort før kl. 8. Hybyhus havde modtaget 150 af Pfizer-Biontechs type A-vaccine.

- Stort set alle har sagt ja, så vi har vaccineret 75 borgere i dag. Vi har plads til 85 beboere på plejecentret, men vi har nogle ledige boliger, og enkelte har været for dårlige i dag til at blive vaccineret. Resten er givet til personale i huset og fra vores udekørende gruppe i distrikt 3, fortæller centerlederen.

Annonce

Fire læger, to studerende og to lægesekretærer var i gang

Vaccinationerne blev ledet af læge Christina Kraaer fra Lægehuset Prinsessegade. Fire læger, to studerende og to lægesekretærer stod for dagens opgave, som gik godt.

- Der har ingen bivirkninger været. Det er gået, som det skal. Nu skal alle vaccineres igen om tre uger, fortæller Ivalo Schmidt.

Indtil videre har ingen af beboerne på Hybyhus været smittet med coronavirus.

Der er endnu ikke sat en dato på, hvornår der kommer vacciner til resten af Fredericia Kommunes plejecentre, som er de næste på listen, der vil blive tilbudt en vaccine.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Ny strategi giver gevinst: Der testes på livet løs i Fredericia

Fredericia For abonnenter

Få dage efter storbranden på Nørrebrogade: Nedbrændt virksomhed rejser sig hurtigt igen

Annonce