Annonce
Fredericia

Så er Lucullus genåbnet: - Vi glæder os helt vildt til at møde de lokale

Torsdag 25. november kunne Tina Offersen sætte dannebrog ud foran Lucullus Smørrebrød, der er genåbnet efter knap tre måneders lukning. Butikkens åbningstider bliver fremover 9-14 mandag, 9-17 tirsdag-torsdag, 9-18 fredag og 10-12 lørdag. Foto: Mads Dalegaard
Smørrebrødet er atter at finde i disken hos Lucullus. Efter knap tre måneder lukning er forretningen på Luthersvej genåbnet.

Fredericia: I knap tre måneder har døren til Lucullus Smørrebrød været lukket og låst for kunder efter en konkurs. I godt en måned så det ud til, at den lange smørrebrødstradition så ud til at slutte, indtil butikkens nye ejer Tina Offersen købte Lucullus

Torsdag morgen kl. 9 kunne hun for første gang slå dørene op til et nyt kapitel i den 55 år lange historie.

- Jeg har sovet forbavsende godt, for jeg synes, vi har tænkt på det meste. Godt nok har der været lidt udfordringer med teknik og telefon, men det hele kører, og det vigtigste – køkkenet og maden – er der styr på, siger Tina Offersen.

Annonce

Helt bevidst har hun ikke gjort et stort nummer ud af åbningen. På virksomhedens facebookside blev den offentliggjort et lille døgn inden, men ellers har ejeren ikke gjort mere for at sprede ordet.

- Vi skal finde os til rette og lære omgivelserne at kende, så den første tid kan tingene tage lidt længere tid. Derudover bliver vi først fuldt bemandet fra 1. december, så selvom vi er klar, skal vi helst ikke få så travlt, at vi bliver lagt ned i de første dage, siger Tina Offersen, der får to ansatte til staben, som foruden Tina Offersen tæller fire ansatte.

Klar til julefrokost

Helt stille bliver der med sikkerhed ikke. De første ordrer er således skrevet ned, ligesom den første mad er bragt ud.

- Vi har fået en del ordrer i forbindelse med julefrokoster, og vi har leveret de første større ordrer, fordi nogen havde forespurgt, om vi kunne have det klar inden i dag. Det var en fin prøve, inden det for alvor går løs, siger Tina Offersen.

Vi har fået en del ordrer i forbindelse med julefrokoster, og vi har leveret de første større ordrer, fordi nogen havde forespurgt, om vi kunne have det klar inden i dag. Det var en fin prøve, inden det for alvor går løs.

Tina Offersen, indehaver af Lucullus Smørrebrødsforretning
Inde i køkkenet har Tina Offersen fået selskab af Lise Møller og Simone Mikkelsen. 1. december tiltræder yderligere to ansatte. Foto: Mads Dalegaard

Enkelte udefrakommende vanskeligheder kan hun dog ikke undgå. Lige som snakken falder på rørarbejdet på Vesterbrogade, der har ført til, at blandt andet sidevejen til Luthersvej er afspærret, kommer en herre ind i butikken.

- Kan du få lastbilen til at flytte sig? Jeg skal hente en kørestolsbruger, spørger han højlydt og frustreret Tina Offersen, imens en lastbilchauffør er ved at læsse de sidste varer af ved forretningen.

Manden bliver bedt om at kontakte chaufføren og fortsætter sin røst udenfor: "Hey du der!?!"

- Det er mega uheldigt, at der er vejarbejde fra start, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg går ud fra, at det er nødvendigt at få lavet, pointerer Tina Offersen, der tager oplevelsen med et smilende overskud.

Der vil fortsat være masser af smørrebrød at finde i butikken. Her er det en mad med roastbeef og en æg med rejer. Foto: Mads Dalegaard

Foruden Lucullus driver hun i forvejen smørrebrødsforretningen Greva i Horsens.

- Jeg tænker, at kunderne i Fredericia er lige så søde som dem i Horsens, så det skal nok blive godt. Vi glæder os helt vildt til at møde de lokale kunder, siger Tina Offersen.

Tina Offersen kender Simone Mikkelsen godt fra tidligere. Hun har også arbejdet i indehaverens anden forretning i Horsens, Greva. Foto: Mads Dalegaard
Madpakker, smørrebrød og en række retter såsom aspargessuppe og mørbrad med kartoffelsalat er blandt det man som kunde kan forvente at finde i disken hos Lucullus Smørrebrød. Foto: Mads Dalegaard


Annonce
Kultur For abonnenter

Kan du også huske syreregn over byen?: Øjenvidner til den mere beskidte historie om Fredericia søges

Danmark

Mandagens coronatal: 7146 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

FHK havde ikke noget forsvar før pausen, men så stemplede Emil Tellerup ind, og så knuste man Lemvig-Thyborøn

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Fredericia

Ny besked til 10-årig, der var truet med udsmidning til Thailand: Det skal fejres med Netflix

Fredericia

Millionbeløb skal gøre Lillebælt til naturnationalpark - men uklart hvad det kommer til at betyde

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Fredericia For abonnenter

Bygning i Frankrig opkaldt efter 97-årige Arlette: Historien om kz-overlever får nyt liv

Alarm 112

Tyv trængte åbenbart til nye sko: Løb med sko til både mænd og kvinder under indbrud

Fredericia

Mysterie i boligområde: Stor mængde 'uvedkommende vand' ryger i kloakken

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Fredericia HK

En kamp som er mere end to point værd: FHK kan med en sejr tage et stort skridt mod slutspillet

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Fredericia

Lokalt arkiv stod foran flytning til Vester Voldgade: Men nu bringes en ny adresse i spil

Annonce