Annonce
Fredericia

Så langt er vi fra hotspot-grænse: Antal smittede med corona runder 70

Selvom antallet af smittede med covid-19 fredag rundede 70 i Fredericia, er der alligevel et stykke vej til bekymringsgrænsen, der sætter helt andre kræfter i spil, som det er set i eksempelvis Vejle, Aarhus og Odense. Arkivfoto: Morten Stricker

Fredericia: Selvom det kan lyde af meget, når smitteantallet i Fredericia fredag runder 70 positive covid-19-tests i alt, siden det i marts overhovedet blev muligt at teste, er billedet ikke sort/hvidt.

For selvom antallet af smittede er steget fra 68 torsdag til 70 fredag, skal der en del mere til, før der bliver trykket på corona-alarmknappen.

Det er ikke det samlede smitteantal alene, kommunerne samt sundhedsmyndighederne kigger på, når det skal vurderes, om en kommune er over hotspot-grænsen. Her er det den såkaldte incidens per 100.000 indbyggere set over de seneste syv dage. Hvis det tal er over 20, som er bekymringsgrænsen, bliver der trykket på alarmknappen.

Annonce

I Fredericia hedder tallet fredag 11,7 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage. Torsdag var det tal under 10 – i alt har kommunen fået seks nye tilfælde de seneste syv dage.

Til sammenligning hedder incidensen i Vejle 29,4 med 34 nye tilfælde de seneste syv dage. I Middelfart har der været to nye tilfælde de seneste syv dage, og dermed har den kommune en incidens på 5,2.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Overblik: Her er 16 nøglepersoner i borgmestersagens efterspil

Annonce