Annonce
Danmark

Så langt gik Falck for at ramme Bios

Falck står over for at blive meldt til bagmandspolitiet for sin ageren, da hollandske Bios prøvede at komme ind på markedet for ambulancedrift. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Ifølge Konkurrencerådet gik Falck langt over stregen for at få skubbet Bios ud fra det danske ambulancemarked. Sådan gjorde Falck ifølge rådet:

-

Annonce

1

Efter at have tabt ambulancekørslen til Bios, lagde Falck en overordnet strategi. Den gik ud på at skabe usikkerhed og bekymring om Bios som leverandør og arbejdsplads og på den måde afskærme Bios fra at rekruttere ambulancereddere hos Falck for på den måde at ekskludere Bios fra det danske marked for ambulancetjenester. Det blev gennemført både overfor borgere, politikere og medier i Region Syddanmark, og internt overfor ambulanceredderne i Region Syddanmark.

2

Falcks påvirkede ved blandt andet ved at etablere og bruge en gruppe på Facebook, ved at formidle negative historiker om Bios, ved at mobilisere "ambassadører" for Falck og ved at sende interne nyhedsbreve og nyhedsmails ud til redderne, ved at bruge tillidsmændene og ved at påvirke ambulanceredderne i Syddanmark.

3

Falck holde aktiviteterne lidt på afstand ved at benytte en selvstændig kommunikationskonsulent og to forskellige kommunikationsbureauer. Det blev udført ved et armslængdeprincip, så konkrete aktiviteter ikke kunne føres tilbage til Falck som afsender. Dermed forekom aktiviteterne troværdige for redderne i Falck og i offentligheden.

4

En Facebook-gruppe var en af de aktiviteter, der fremstod som uafhængig af Falck, idet gruppen tilsyneladende var oprettet og drevet af en ambulanceredder i Region Syddanmark. I virkeligheden var den oprettet som en del af Falcks overordnede strategi og var drevet af Falck efter et dobbeltarmslængde-princip. Målet med gruppen var reelt at skabe usikkerhed og bekymring hos ambulanceredderne om BIOS som arbejdsgiver. Via kommunikationsbureauet kom Falck på daglig basis med forslag til nyheder, som kunne fremme den dagsorden.

5

Falck formidlede også negative historier til

pressen med det primære formål at skabe bekymring og usik-

kerhed om Bios ved at fremstille den hollandsk virksomhed som en usikker ambulanceleverandør og arbejdsgiver. Falcks formidling af negative historier til pressen foregik også i "armslængde" fra Falck,

ved at de negative historier blev pitchet af et kommunikatoinsbureau . I visse tilfælde blev de negative historier ikke alene formidlet, så hverk

en medier eller modtageren af historien kunne se, at afsenderen var Falck. På den måde fremstod historierne som objektive og troværdige, uden at de kunne føres tilbage til Falck som den reelle initiativtager og

afsender.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce