Annonce
Læserbrev

Så skete det igen: Få styr på jeres avis

Kunne det ikke være et nytårsløfte at få styr på sideproduktionen, så vi slipper for gentagelserne?

Læserbrev: Så skete det igen. For 117. gang får vi en artikel flere gange i avisen. Denne gang oven i købet i samme dags avis og i samme sektion.

Jeg tænker på helsidesartiklen Jeppe cyklede 5400 km for at vende hjem. I mit Fredericia Dagblad er artiklen tryk på side 15 og 18. Oftest får vi artiklerne gentaget på forskellige dage eller i forskellige sektioner. Og nogle gange får vi dem så en tredje gang i den lokale ugeavis.

Jeg ved godt, at det er svært at styre avisproduktionen, efter at det halve af landets lokalaviser er samlet i ét avishus. Men det er jo det, redaktører og redaktionssekretærer er der for. At styre og kvalitetssikre.

Kunne det ikke være et nytårsløfte at få styr på sideproduktionen, så vi slipper for gentagelserne?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi er alle blevet til profeter

Læserbrev: I denne glade juletid, hvor en fortælling om et uskyldigt barns fødsel i et land mod syd fylder alt, er det på sin plads at rette fokus mod nutidens fortællinger på vore breddegrader. Ud over den fælles fortælling om håbets fødsel og genfødsel hver jul er der en ting, som samtiden for 2000 år siden har tilfælles med nutiden: mængden af selvbestaltede profeter! På det lille barns tid kunne alle med bare en smule respekt for sig selv fremsige profetier om den nært tilstundende dommedag. Dagen, hvor samtidens dårskab skulle stilles til regnskab i forhold til en højere retfærdighed. En moralsk/guddommelig dimension, der skulle skille fårene fra bukkene. Og profeter var der mange af. Det lille barn blev selv til en af de største, efter at han havde ryddet templet for præster og andre korrupte medløbere. I dag er det blevet en mere end lukrativ beskæftigelse at være profet. Meningsbærer af guds nåde. Hvor den rette lære på det lille barns tid havde til huse i templet, hvor skidt og kanel var adskilt med sikker skriftklog hånd, er det modsatte tilfældet i dag. I dag er templet blevet udskiftet med allehånde medieplatforme, der som profeterne for de mange år siden udsiger daglige profetier om alverden. Profetien er blevet til en metier. Til en profession på lige fod med skomager og frelser. Til forskel fra dengang, hvor profeterne galede op i afmagt over templets krav på den sande udlægning af skriften og dermed virkeligheden, er nutidens profeter ikke drevet af andet end personlig vinding økonomisk og socialt. Hvad er hot? Hvad kan det betale sig at have en mening om? MeToo. Klimakrisen. Flygtninge, der truer vores velaflagte samfund. Hvor man for alle de mange år siden vitterligt troede på, at noget var mere rigtigt end noget andet, er kampen for det sande i dag blevet afløst af en personlig promovering - koste hvad det vil. Hør, jeg siger noget! Se, jeg har sørme skrevet nogle rimeligt sammenhængende ord, der måske giver mening! Selv det mindste pip kan i dag med den rette promovering blive til profetens profeti! Vi er alle blevet til profeter. Ikke af guds nåde, men fordi sandheden er blevet så relativ, at alle tilsyneladende kan tages til indtægt for den. Men da vi alle er blevet til profeter, og fordi vi ikke længere har et "sandhedens" tempel at spille opad, får vi mere end svært ved at holde fokus på tidens reelle problemer! Og ét centralt spørgsmål må stilles i dag som dengang: Hvornår kommer det næste voksne barn og rydder templet for de professionelle meningsbæreres ansvarsløse omgang med sandheden? Glædelig jul.

Annonce