Annonce
VB

Så tabte VB: Fiasko i Nørreskoven

Indy Groothuizen og VB skuffede fælt og tabte 2-1 hjemme til Skive. Foto: Mette Mørk
Vejle Boldklub leverede en tam indsats og tabte hjemme på Vejle Stadion til bundholdet Skive. Det var VB’s første nederlag i næsten 10 måneder.
Annonce

Vejle: Vejle Boldklub leverede tirsdag aften sæsonens største skuffelse.

Hjemme på Vejle Stadion tabte VB 2-0 til bundholdet Skive efter en yderst tam indsats. En fæl fejl af målmand Indy Groothuizen betød, at Skive kom tidligt foran med 1-0, og efter en halv times tid kom Skive foran med 2-0, da Arlind Ajeti begik straffespark.

Med fem minuter igen fik VB reduceret ved Lucas Jensen, men udligningen udeblev.

VB kom undervejs til flere mulighed, men ind kom kuglen ikke, og Skive-sejren kan på ingen måder kaldes tyveri.

Trods nederlaget er VB fortsat suverænt i spidsen for 1. division med 10 point til Viborg og Fredericia på anden- og tredjepladsen, men forfølgerne har spillet én kamp færre end VB.

Annonce

Ændrede fem i startopstillingen

VB-træner Constantin Galca skiftede hele fem mand i startopstillingen i forhold til den, han brugte fire dage tidligere, da VB vandt 2-1 i Fredericia.

Arlind Ajeti afløste Mads Greve i det centrale forsvar, Malte Amundsen spillede i stedet for Viljormur Davidsen, og længere fremme på banen var der fundet plads til den dobbelte målscorer fra Fredericia-kampen Diego Montiel, og til Sergiy Gryn og Kjartan Finnbogason. Den trio spillede i stedet for Thomas Gundelund, Lucas Jensen og Adam Jakobsen.

Umiddelbart viste de udskiftninger sig som en dårlig idé.

VB indkasserede for anden hjemmekamp en tidlig dukkert. Mod Næstved kom gæsterne foran efter to-tre minutter, mens der mod Skive gik et lille kvarter, inden gæsterne bragte sig i spidsen.

Målet faldt da Sebastian Grønning fra cirka 35 meters afstand sparkede bolden i kassen, da VB-målmand Indy Groothuizen var kommet for langt ud af sit mål.

Det var ellers VB, som begyndte bedst og var klart mest på bolden. Og mulighederne for en udligning kom hurtigt efter føringsmålet. Diego Montiel fik en fin skudchance efter godt forarbejde fra Sergiy Gryn, og kort efter var Kjartan Finnbogason tæt på at komme først på en bold i Skive-feltet.

Finnbogason fik cirka midtvejs i første halvleg en gylden mulighed for at udligne. Det skete efter en fejl i Skive-forsvaret, som gav VB-topscoreren en god skudmulighed fra kanten af straffesparksfeltet, men Finnbogason afsluttede for svagt, og Skive-målmand Marcus Bobjerg kunne uden problemer sikre sig kuglen.

VB sad på tingene, men alligevel gik det fra skidt til værre. Efter en halv times tid kom gæsterne foran med 2-0. Målet faldt efter et straffespark begået af Arlind Ajeti. Albaneren gik i forbindelse med et indlæg i ryggen på én af Skive-spillerne, og dommer Sebastian Svedborg pegede mod pletten. Sebastian Denius scorede sikkert bag en chanceløs Indy Groothuizen.

VB spillede og spillede og forsøgte og forsøgte, men det blev ikke til noget.

VB’erne skabte ingenting mod et godt fightende Skive-hold, som overraskende gik til pause foran med 2-0.

Annonce

Sæsonens største afbrænder

Constantin Galca tog i pausen konsekvensen og skiftede et par mand.

Thomas Gundelund afløste Tobias Mølgaard, og Lucas Jensen kom ind i stedet for Sergiy Gryn.

VB begyndte anden halvleg mest på bolden, og efter cirka 10 minutter kom chancen for udligning. Lucas Jensen smed en fin bold på tværs, og Kjartan Finnbogason skulle fra cirka en meters afstand bare sætte indersiden på bolden men foran et tomt mål ramte islændingen ikke bolden. Afbrænderen kandiderer kraftigt til sæsonens afbrænder i 1. division, og den hører med sikkerhed til blandt de største afbrændere i Finnbogasons karriere.

VB søgte den reducering, som kunne sparke liv i kampen, og Diego Montiel fik en udmærket skudmulighed, men fik slet ikke ram på bolden.

Efterhånden som tiden var ved at ebbe ud, lykkedes det VB at få reduceret. Jacob Schoop fik bolden i straffesparkfeltet, og anføreren fik den spillet videre til Malte Amundsen, som reducerede.

Kort efter var Skive ved definitivt at afgøre forestillingen, men Indy Groothuizen fik reddet et giftigt spark fra Thomas Santos.

VB spiller igen på lørdag, når det gælder lokalopgøret ude mod Kolding IF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Fredericia

Fredericia fortsætter ned ad liste: Kun få tilfælde af coronavirus registreret onsdag

Fredericia For abonnenter

Fredericia skal have flere uddannelser: 60 mio. kroner sat i spil til campus i Kanalbyen

Fredericia

Genbrugsbutik på banegården lukker: Omsætningen faldt drastisk, da mundbind blev indført

Annonce