Annonce
Kultur

Sådan fandt han en møntskat: - Hov, der er da en krone

Jørn Juhler Hansen fra Sofievej går ofte på stien langs Jellingvej. Ser han en ølkapsel eller andre fremmedlegemer i naturen, plukker han dem op og skaffer dem af vejen på reglementeret vis. Sidste mandag så han nok en gang noget, der glimtede. Men denne gang var det en 600 år gammel sølvmønt. Dermed startede han fundet af en af de hidtil største møntskatte fra den sene middelalder. Foto: Søren E. Alwan
Det var Jørn Hansen, der satte VejleMuseerne på sporet af den store møntskat fra Uhrhøj, der blev fundet i sidste uge.

- Hov, der er da en krone.

Sådan tænkte Jørn Hansen, da han som så mange gange før med sine kone Lene gik op ad stien langs Jellingvej. Han er med egne ord én, der "render og samler skrald". Så han har øjnene med sig. Den senere tids regn får fritliggende ting til at skinne, så metalstumper bliver lidt lettere at få øje på.

Men det var altså ikke en krone, Jørn Hansen fandt den mandag. Han viste det tynde metalstykke til sin bror, John Juhler Hansen, der som gammel møntsamler ikke tøvede et sekund med dommen: Danefæ. Så næste dag afleverede han mønten på VejleMuseerne. Her har man både i 2017 og 2018 været ude for aflevering af enkeltmønter fra samme område. Det nye denne gang var, at Jørn Hansen kunne udpege nøjagtig, hvor mønten blev fundet. Tidligere er fundene afleveret længere tid efter, at de er opdaget, så det præcise fundsted er gået i glemmebogen.

Annonce
Jeg finder en løs mønt først på den ene side af hans gravefelt, bagefter endnu en mønt der lå løst, men på den modsatte side af hans gravefelt. Arkæologen siger til mig: ”Du har bedre øjne end mig”.

Jørn Hansen

På skattejagt

Jørn Hansen og arkæolog Kasper Terp Høgsberg tog tirsdag i sidste uge til findestedet. Her er forløbet med Jørn Hansens ord:

- Vi leder sammen efter flere mønter et stykke tid. Detektoren giver udslag det sted, jeg udpeger. Kasper graver med en murerske. Han finder en eller to mønter. Jeg finder en løs mønt først på den ene side af hans gravefelt, bagefter endnu en mønt der lå løst, men på den modsatte side af hans gravefelt. Arkæologen siger til mig: "Du har bedre øjne end mig". Til sammen fandt vi på en times tid cirka 6-7 mønter. Så var klokken blevet 16. Det var fyraften, og vi gik hjem.

- Onsdag den 1. oktober kommer jeg op til fundstedet ved 12-tiden, hvor Kenneth Terp Høgsberg er i fuld gang med at grave ud. Jeg spørger, om han har fundet mere? Kasper tager fire poser frem fra sine lommer med mønter og anslår, at der er 200 – 300 mønter.

- Det er det øjeblik, at for alvor går op for mig, at jeg har været med til at finde en stor sølvskat. Som måske senere viser sig at ligge på top 10 listen over danefæ fund i 2019.

Aflevér straks

Han kalder det en stor glæde, at han har medvirket til, at museet målrettet og hurtigt kunne finde den store skat. Han understreger vigtigheden af, at man straks skal aflevere danefæ til museet, så fagfolk kan tage over.

Dele af Uhrhøjskatten er i denne uge udstillet på VejleMuseerme i Spinderihallerne og kan ses ganske gratis.

Uhrhøjskatten er på over 800 mønter. Nøjagtig hvor mange vides ikke endnu, fordi denne klump først skal undersøges. Et gæt kan være, at her er yderligere 50-100 af de tynde omkring 600 år gamle sølvskiver. Arkivfoto: VejleMuseerne
Det er lige til at få sølvfeber af: I hundredvis af 600 år gamle sølvmønter, særligt fra hansestæderne, gravet op ved siden af en populær vandre- og cykelsti på Uhrhøj. Men virkeligheden er mindre blankpoleret: I diameter er de som gamle dages 10-ører, og i tykkelse minder de om spændeskiver. Arkivfoto: VejleMuseerne
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Dømt til at betale tusindvis af kroner: 21-årig kaldte betjente 'magtliderlige svin'

Annonce