Annonce
Fredericia

Sådan fordelte Fødevarestyrelsens smileys sig lokalt i 2020

I 279 ud af 325 kontrolbesøg blev der i postnummer 7000 Fredericia givet resultatet 1, som betyder, at der ingen anmærkninger er. Resultatet fører samtidig til en glad smiley blandt detailvirksomheder. Genrefoto: Søren E. Alwan
De fredericianske virksomheder, som fik besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter sidste år, smiler i høj grad. 16 gange blev der uddelt en sur smiley.
Annonce

Fredericia: Der er grund til at smile stort, hvis man er virksomhedsejer og har haft besøg af Fødevarestyrelsens kontrollanter. I hvert fald i cirka 17 ud af 20 tilfælde.

Det viser data fra Fødevarestyrelsens smileyordning, som Fredericia Dagblad har lavet udregninger på for postnummeret 7000 Fredericia.

Ud fra dagbladets beregninger var der sidste år 325 kontrolbesøg blandt de fredericianske virksomheder, som er registreret i Fødevarestyrelsen per dags dato og er søgbare.

Ud af disse endte 279 kontroller - svarende til 85,8 procent - med, at der ingen anmærkninger var, svarende til resultatet 1. Det er højere end landsgennemsnittet, hvis man sammenligner tallet med landsgennemsnittet for de første to kvartaler af 2020. Her ligger tallet, der dog kun er for detailvirksomheder, på 82,2 procent.

Ved 30 besøg i Fredericia blev der givet minimum et 2-tal, som laveste resultat, hvilket betyder, at der gives en eller flere indskærpelser.

Der var ingen 3-taller. Til gengæld blev der 16 gange - eller i én ud af 20 kontroller - givet minimum et 4-tal, hvilket fører en bøde med sig og i særtilfælde en politianmeldelse.

Annonce

Ikke alle kan få elitesmiley

Virksomhederne er delt op i detail (salg til forbrugere) og engros (salg til andre virksomheder). Kun detailvirksomheder får smileys ved kontrolbesøg, mens detailvirksomheder får en "karakter" fra 1 til 4, der kan sammenlignes med smileyen, som også går fra 1 (den gladeste) til 4 (den sure).

I alt er der registreret 447 fredericianske detailvirksomheder hos Fødevarestyrelsen og 111 engrosvirksomheder.

216 detailvirksomheder har ikke fået nogen anmærkning ved fire besøg i træk, og de kan derfor fremvise en elitesmiley, hvis de fire besøg er foregået over en periode på mere end et år.

Det er dog langtfra samtlige virksomheder, som har fået fire kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen, da der kan gå lang tid mellem besøgene, hvis alt er, som det bør være.

Blandt engrosvirksomheder har 39 ikke fået anmærkninger på fire sammenhængende besøg.

Selvom det ikke er alle virksomheder, som har fået besøg fra Fødevarestyrelsen i 2020, er der dog også enkelte, som har fået mange besøg. Blandt detailbutikkerne er der seks virksomheder, som har fået flere end fire besøg i det seneste år. Én butik har fået syv besøg fra kontrollanterne, mens en anden har fået seks besøg.

Annonce

Ordning ændres

I efteråret blev det meldt ud, at der sker ændringer i smileyordningen.

Således vil de fire nuværende smileys blive til tre, da den halvglade smiley udgår. Derudover forsvinder elitesmileyen.

- Når vi har målrettet kontrollen mod de virksomheder, der blæser på fødevarelovgivningen, betyder det, at der kan gå længere tid, inden de, der rent faktisk har styr på butikken, får fire besøg. Det giver derfor ganske enkelt ikke mening, at opretholde elite-smileyen, når nye lovlydige forretningsdrivende eller eksisterende virksomheder med en enkelt historisk anmærkning, skal vente så lang tid på at kunne opnå elitestatus. Derfor siger vi nu farvel til elite-smileyen, sagde fødevareminister Mogens Jensen (S), da ændringerne blev meldt ud.

Her fremgik det også, at justeringerne forventes at træde i kraft i slut 2021 eller start 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Opfordring til de shopping-ivrige: Byt dine julegaver til vintervarer og hjælp butikkerne økonomisk

Fredericia

Butiksformand: Corona var den øjenåbner der skulle til - nu er det de fysiske butikkers tur

Annonce