Annonce
Læserbrev

Sølunds sansehus forfalder: Vi kan simpelthen ikke være dette bekendt

Huset ser forladt ud. Haven er groet sammen. Mindemuren ligner ikke en mur, der er værd at mindes. Murstykker er faldet ned, så vand og dermed frost rigtig kan få fat.

Læserbrev: Da jeg som socialudvalgsformand i 2012 viste dronning Margrethe rundt i Sølunds sansehus, var jeg meget stolt over at kunne vise dronningen Sølunds guldhorn (navnet kommer af, at huset form er som et guldhorn)

I dette hus kunne Sølunds beboere, som har betalt huset, få en oplevelse, hvor sanserne kom i brug.

En døvstum beboer kunne liggende i en vandseng opleve rytmen i kroppen via vandsengen.

Et andet rum kunne via mange skærme vise oplevelsen, når man sejlede på Gudenåen og Ry-/Silkeborg-søerne.

Det rum kunne via kontakter omdannes til et kirkerum, og der kunne afholdes gudstjeneste.

Kirkerummet blev i øvrigt indviet af daværende biskop Kjeld Holm.

Lige udenfor sansehuset var der en mindemur, hvor beboerne kunne sætte lys, når sorgen over en afdød ven eller et familiemedlem skulle bearbejdes.

Husets sansehave blev til virkelighed ved, at Hedeselskabet og fhv. borgmester Aleksander Aagaard donerede et anseeligt beløb.

Alt sammen noget, Sølund og Skanderborg Kommune med rette kunne være stolte over at kunne tilbyde Sølunds beboere. Beboere, for hvem det ellers kunne være sparsomt med oplevelser.

Og da jeg forleden gik tur i området og lagde ruten forbi Sansehuset, var der at se kun minderne tilbage. Jeg fik det rigtigt dårligt.

Huset ser forladt ud. Haven er groet sammen. Mindemuren ligner ikke en mur, der er værd at mindes. Murstykker er faldet ned, så vand og dermed frost rigtig kan få fat.

Da den nye børnehave med adresse på Sølund skulle vedtages, bragte jeg sansehsuet i forslag, hvilket jeg aldrig skulle have gjort, og det var endda før, at "kloge kvadratmeter" havde fundet sit indtog i Skanderborg Kommunes ordbog.

Jeg ved godt, at der er mange gode undskyldninger for, hvorfor man ikke lige kan gøre dette og hint, men alligevel kan vi simpelthen ikke være dette bekendt.

Dette er værdier, bygget omkring 2010, som blot får lov at forfalde.

Vi bruger masser af penge på at bygge masser af mursten, mens andet forfalder. Kan det virkeligt være rigtigt, kære borgmester og byråd?

Annonce
Søren Erik Pedersen. Arkivfoto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Med den rigtige anvendelse af VAR er jeg sikker på, at systemet bliver et aktiv for fodbolden i Danmark

Læserbrev: Hvis man i de seneste måneder har set fodbold fra den engelske Premier League og fulgt brugen (og i nogle tilfælde misbrugen) af VAR (Video Assistant Referee), kan man godt stille sig selv spørgsmålet: "VAR-for noget?" I rigtig mange tilfælde er VAR brugt 100 pct. korrekt efter forskrifterne og har resulteret i færre fejlkendelser. Desværre har vi også set eksempler, hvor anvendelsen af VAR ikke har været hensigtsmæssig, og hvor udfaldet af kendelserne har været ulogiske og i enkelte tilfælde forkerte. Ulogiske og forkerte kendelser på baggrund af VAR-indgreb er undergravende for dommeren, VAR-systemet og i sidste ende fodboldspillet. Og hvorfor er det så gået galt flere gange i England? Det korte svar er, at i England har man valgt af afvige fra den såkaldte "VAR-protokol" udarbejdet af FIFA. FIFA's VAR-protokol beskriver i tydelige vendinger, hvornår VAR skal anvendes, og hvordan VAR skal anvendes. Helt overordnet skal VAR kun anvendes, såfremt der er tale om "klare og åbenlyse dommerfejl". Allerede her kan man jo se tilbage på nogle af de kontroversielle situationer fra England og vurdere, om der var tale om klare og tydelige dommerfejl. For det andet skal VAR ses som et hjælperedskab til kampens dommer. Det vil sige, at det er dommeren, der suverænt skal dømme kampen og ikke VAR. VAR kan komme med input til dommeren, såfremt der er tale om "klare og åbenlyse dommerfejl", men i sidste ende er det kampens dommer, der skal træffe den endelige afgørelse. Når man ser tilbage på nogle af situationerne fra England, kan man godt undre sig over, hvordan dommeren kan tage den endelige afgørelse, når han ikke engang har set VAR-interventionen på skærmen! Der står klart og tydeligt i VAR-protokollen, at VAR ikke må "gen-dømme" kampen. Altså VAR må ikke blive en form for overdommer, der kan overrule dommerens kendelse. I Danmark har vi besluttet at indføre VAR i den danske superliga fra starten af næste sæson. Allerede på nuværende tidspunkt er de danske dommere i fuld gang med at uddanne sig i brugen af VAR, så de er bedst mulig klædt på til sæsonstart. I Danmark kommer vi til at anvende VAR efter FIFA's protokol og ikke efter Englands hjemmestrikkede regler. Med den rigtige anvendelse af VAR er jeg sikker på, at systemet bliver et aktiv for fodbolden i Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];