Annonce
Danmark

S-borgmester truer med afgang efter udligningsskuffelse

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hjørring-borgmester siger til Avisen Danmark, at han stopper, hvis regeringens udligningsreform går igennem.

Den socialdemokratiske borgmester i Hjørring, Arne Boelt, siger til Avisen Danmark, at han ikke vil genopstille som borgmester, hvis regeringens udspil til en udligningsreform bliver gennemført.

Annonce

Han er skuffet over udfaldet af reformen, der vil betyde, at Hjørring modtager 15,6 millioner kroner mere med reformen.

- Jeg begynder jo at være ramt af modløshed, fordi der bliver talt nogle forventninger op på Christiansborg, der gør, at mine borgere ikke vil høre på mine argumenter, siger han til avisen.

- Det her med velfærd først, det er italesat på en sådan måde, at nu skal nærheden tilbage i velfærden. Og når jeg nu kommer til at stå i den situation, at jeg skal ud igen og spare rigtig mange penge, så kan jeg simpelthen ikke finde motivation til at forklare, hvorfor jeg gør det.

Udligningssystemet omfordeler penge fra velhavende kommuner til mindre velhavende kommuner. Det sker via en kompliceret nøgle, og systemet har i årevis fået kritik for at være uigennemsigtigt.

Den socialdemokratiske regering kom i slutningen af januar med sit udspil til en reform af systemet. Det skal øge udligningen, så pressede kommuner får flere penge til velfærd.

Men det slår altså ikke til, mener Arne Boelt. Han siger til Avisen Danmark, at udspillet blandt andet vil straffe hans kommune for at have fået flere i arbejde. Og at de ekstra penge ikke er nok til at leve op til de forventninger, som regeringen har talt op hos hans borgere.

- Hvad skal jeg sige? Hvad satan skal jeg sige?, siger Arne Boelt til avisen og tilføjer om udligningsreformen, at han vil stoppe som borgmester, hvis udspillet bliver til virkelighed:

- Jeg gider sgu da ikke det her længere. Så de skal nok få fred for mig, men at man kan stå på mål for sådan noget her, det fatter jeg simpelthen ikke.

Arne Boelt har været borgmester i Hjørring siden 2010. Han fik over 10.000 personlige stemmer ved seneste kommunalvalg.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger om kritikken:

- Om han gør sig tanker om sin politiske fremtid, det er en lokal afgørelse. Han modtager 15,6 millioner kroner, som han får som direkte konsekvens af vores udspil, så derfor synes jeg måske også, at det er overraskende, at han ligefrem vil stoppe i politik på grund af den her reform.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung knallertfører blev ramt af personbil

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Fredericia

Får samme navn som otte-årig datter: Ejer ombygger del af værtshus til sandwichbar

Annonce