Annonce
Fredericia

S-forslag: Bedre lyd og live-transmission af byrådsmøder

Borgmester Jacob Bjerregaard ved et online byrådsmøde i april 2020. Det blev sendt via Youtube, men nu er der forslag om at sende møderne via selskabet Kommune-tv. Arkivfoto
Byrådsmøder skal kunne ses hjemme foran computeren, foreslår socialdemokratisk byrådsmedlem i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Fredericia: Sid hjemme i sofaen - og følg med live i dagens byrådsmøde.

Sådan var situationen et par gange i foråret under corona-nedlukningen, og nu foreslår byrådsmedlem Anette Hyre-Jensen (S) bedre muligheder for, at byrådsmøder transmitteres live. I et budgetforslag ønsker hun samtidig bedre lydforhold i byrådssalen.

- Vores mikrofoner, vi taler i, er ikke tydelige nok for de tilhørere, som sidder på stolerækkerne. Det samme gør sig gældende for os, der sidder i byrådet, når vi har besøg og får fremlagt rapporter, analyser m.v. af fagpersoner. Så har vi brug for, at der er god lyd til os fra dem, der taler, skriver hun i en mail.

Prisen for at forbedre lydforholdene er anslået til 200.000 kroner.

Annonce

Live er godt for landsbyer

Desuden bør byrådet se på muligheden for at transmittere byrådsmøderne fast, som det også ses i andre kommuner. Flere benytter sig af selskabet Kommune-TV. Anette Hyre-Jensen foreslår, at demokrati- og borgerudvalget finder den bedste løsning - hun er selv næstformand i udvalget. Det vil også koste et årligt beløb.


Det vil komme især borgerne ude i landsbyerne til stor gavn, idet de kan sidde hjemme og følge med

Anette Hyre-Jensen


- Det vil komme især borgerne ude i landsbyerne til stor gavn, idet de kan sidde hjemme og følge med, uden at skulle køre helt ind til byen. De kunne sætte sig i det lokale forsamlingshus eller i haller for at følge med. Man behøver ikke haste hjem fra arbejde for at deltage, men kan stille og rolig sidde derhjemme og følge med, lyder det fra Anette Hyre-Jensen.

Selskabet Kommune-tv tilbyder live-sendinger fra byrådsmøder. 
Annonce

Sendte på Youtube

Byrådsmedlemmet er også indstillet på, at demokrati- og borgerudvalget fortsætter i 2021.

- Det giver god mening, da det er et valgår. Der er mange opgaver, som udvalget tager sig af i forbindelse med et valgår.

Det er som nævnt ikke helt nyt, at der sendes live fra byrådsmøder. Det skete også under forårets corona-nedlukning, hvor borgmester Jacob Bjerregaard dog sad alene i byrådssalen, mens kollegerne var med via en Skype-forbindelse. Dengang blev byrådsmøderne sendt direkte Fredericia Kommunes Youtube-profil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Forsinket vaccineplan chokerer rejsebranchen: 'Vil det så ske igen - og til det værre?'

Annonce