Annonce
Sydjylland

S- og V-medlemmer går sammen om at få nærhospital ind i nedlagt sygehus

Der er i forvejen flere funktioner i det tidligere sygehus i Ribe, som kunne understøtte et nærhospital. Foto: Lars Fahrendorff
Region og kommune skal arbejde bedre sammen om patienter med mange kontakter til sygehusene. Derfor vil to etablerede politikere fra hvert sit parti fra henholdsvis regionsrådet og byrådet arbejde for at få et nærhospital til Ribe

Ribe: Der skal flere sygehusfunktioner ind i det gamle sygehus i Ribe.

Det mener regionsrådsmedlem Karsten Uno Petersen (S) og byrådsmedlem i Esbjerg Kommune Anders Rohr Jørgensen (V). Sammen kommer de to politikere her kort før kommunalvalget med et fælles udspil, som har til hensigt at styrke Ribe i kampen om at tiltrække et af flere kommende nærhospitaler.

Både Karsten Uno Petersen og Anders Rohr Jørgensen bor i lokalområdet, og det tidligere sygehus i Ribe fungerer i dag som sundhedshus for en række kommunale og private sundhedstilbud.

Annonce

- Alene KOL-patienter og diabetikere her fra området er ifølge de tal, jeg har kigget på, oppe på cirka 1.200. Hvis de ikke selv er kørende i bil, vil mange af dem skulle klare transporten til Esbjerg Sygehus på anden måde, måske med tog, mange gange i løbet af et år. Det tager tid og er besværligt. Det er én af mange grunde til, at især kronikere og ældre borgere kunne have stor gavn af behandling og kontrol i nærområdet, siger Karsten Uno Petersen.

Bedre samarbejde

For Anders Rohr gælder det også om at få region og kommune til at arbejde bedre sammen, så overgangene fra region til det kommunale sundhedssystem ikke bliver besværlig.

- Vores akutsygepleje holder i dag til på Margrethegården (Plejecenter i Ribe, red.), men de mangler plads og nogle bliver nu sendt til Gørding. Hvis vi samler det hele på det tidligere sygehus, vil vi også have praktiserende læger og andre kompetencer tæt på, siger Anders Rohr.

Det er i forvejen Esbjerg Kommune, der betaler driften af det nedlagte sygehus, og hvis regionen kommer med på vognen, vil der også komme penge til huset fra regionens pengekasse.

- Det er klart, at det vil koste flere penge. Men omvendt ser vi jo ind i, at vi får flere og flere ældre med forskellige livsstilssygdomme, det koster også flere penge, og det skal vi forberede os på, siger Karsten Uno.

Annonce

To sider af samme sag

Både Socialdemokratiet og Venstre har landsdækkende fremlagt forslag om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Socialdemokratiet har foreslået 20 nærhospitaler og Venstre har foreslået 35 sundhedshuse.

- Indholdet er stort set det samme, men ordene er forskellige, siger Karsten Uno.

Venstre har ikke sat adresse på deres 35 sundhedshuse, mens Socialdemokratiet hidtil kun har peget på Tønder og Fredericia som muligheder i det sydlige Jylland.

- Derfor er det nu, at vi skal presse på. I Ribe ejer kommunen bygningerne, og de er stort set lige til at flytte ind i. Det handler om at flytte lidt materiel og flytte noget personale til åbningstimerne i Ribe, siger Karsten Uno.

Det hele er dog foreløbig forslag, som har mange ubekendte:

- Jeg skal presse på i byrådet i Esbjerg Kommune for at få mine kolleger med på ideen, og det samme skal Karsten i Vejle. Det er det, vi kan love, siger Anders Rohr.

I Sundhedshuset i Ribe er der i forvejen jordemoder, praktiserende læge, psykolog og lægevagt. Lægevagten er dog ikke åben, fordi Praktiserende Lægers Organisation ikke kan skaffe læger nok til vagtlægeordningen.

Det er klart, at det vil koste flere penge. Men omvendt ser vi jo ind i, at vi får flere og flere ældre med forskellige livsstilssygdomme, det koster også flere penge, og det skal vi forberede os på

Karsten Uno Petersen (S), regionsrådet


Annonce
Fredericia For abonnenter

Da alt så sort ud, blev fællesskabet et vendepunkt for gigtramte Anne: - Hvis man har et trist liv, skal man blive frivillig. Det giver så meget

Danmark

Lørdagens coronatal: Syvende dag i træk med over 4000 nye coronatilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Se billederne: Velklædte elever genoptog tradition med skolebal og særlig dans

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Fredericia

Jeanette kan ikke få nok af december: - Jeg render gerne rundt med nissehue og synger julesange på jobbet

Sport

Skal det være i Spanien, at Mie Højlund får opfyldt en hed drøm?

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Fredericia For abonnenter

Sanddalhus er solgt til to fynboer: Ejendom og park sættes i stand

Alarm 112

37-årig mand i kritisk tilstand efter soloulykke på landevej

Navne

Surf-butik får årets handicappris: Tilbyder vandaktiviteter til alle - handicap eller ej

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Fredericia

Gys på volden giver gysser til lokal velgørenhed

FC Fredericia For abonnenter

FC Fredericia ligner ikke et mandskab, som kan rykke op:  Men sådan holdes det spinkle oprykningshåb alligevel i live

FC Fredericia

Nederlag svier i et par dage, men herefter har FC Fredericias anfører lært at se tingene med andre briller: - Det er vigtigt at tænke på, hvad vi har præsteret som helhed

Annonce