Annonce
Danmark

S støtter udløbsdato for hastelov om syrienkrigere

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet vil gennemse hastelov om fratagelse af fremmedkrigeres pas om halvandet år.

Socialdemokratiet støtter en udløbsdato for loven om fratagelse af pas fra fremmedkrigere.

Det siger Christian Rabjerg Madsen (S) i folketingsdebat onsdag, hvor lovforslaget er til hastebehandling. Loven forventes at blive stemt igennem torsdag.

- Vi har besluttet at gennemse loven om cirka halvandet år. Altså indføre en egentligt solnedgangsklausul, siger Christian Rabjerg Madsen, der er formand for udlændinge- og integrationsudvalget.

- Det er fornuftigt, at vi indsætter en solnedgangsklausul, så vi om halvandet år får lejlighed til at tage diskussionen igen og forhåbentlig på det tidspunkt på et mere oplyst grundlag. Det skal forstås på den måde, at der på det tidspunkt kan være faldet dom i nogle af de sager, der vedrører lovforslaget, siger han.

Regeringen har bedt Folketinget hastebehandle et forslag, der skal gøre det muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra personer, der kategoriseres som fremmedkrigere.

Et flertal af Folketingets partier støtter forslaget, men enkelte partier er imod.

Blandt andet De Radikale vil ikke stemme for, men da partiet erkender, at der i Folketinget er et flertal for loven, vil De Radikale i stedet udstyre den med en solnedgangsklausul, som Socialdemokratiet nu også støtter.

Også Venstre har talt for en solnedgangsklausul, der betyder, at Folketinget på et givet tidspunkt tager loven op igen til revidering.

Det har regeringen været lydhør over for.

- Vi har lyttet til de argumenter, der er i høringssvarene, hvad angår en solnedgangsklausul. Jeg har også bidt mærke i, at Venstre har argumenteret for en klausul, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Jeg synes, det er fornuftige argumenter. Særligt det argument, der handler om, at vi jo har hastebehandlet det her lovforslag.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg mener, det er nødvendigt at hastebehandle forslaget. Men der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at jeg generelt mener, det er en uskik at hastebehandle lovforslag generelt, siger han.

Venstre ønsker, at klausulen skal træde i kræft ved Folketingets næste samling, altså cirka om et år ifølge partiets indfødsretsordfører, Morten Dahlin.

Det er Morten Messerschmidt (DF) uforstående overfor.

- Jeg hører hr. Dahlin sige, at de mennesker aldrig skal sætte fod på dansk jord igen. Det lyder fint. Men det kolliderer fuldstændig med tanken om, at de her regler på et tidspunkt ikke skal gælde længere, siger Morten Messerschmidt.

- Hvornår skal solen så at sige gå ned, sådan at de forbrydere alligevel kan vende tilbage?

Morten Dahlin understreger, at solnedgangsklausulen ikke er ensbetydende med, at man fjerner loven igen. Venstre vil ved en revidering af loven stadig støtte den, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Politiet bekræfter: Stor politiaktion har forbindelse til visitationszone etableret efter drab

Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Fredericia

Beboer vred over lukning af medborgerhus: - Vi bøjer os for kriminaliteten

Annonce