Annonce
Danmark

S støtter udløbsdato for hastelov om syrienkrigere

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Socialdemokratiet vil gennemse hastelov om fratagelse af fremmedkrigeres pas om halvandet år.

Socialdemokratiet støtter en udløbsdato for loven om fratagelse af pas fra fremmedkrigere.

Det siger Christian Rabjerg Madsen (S) i folketingsdebat onsdag, hvor lovforslaget er til hastebehandling. Loven forventes at blive stemt igennem torsdag.

- Vi har besluttet at gennemse loven om cirka halvandet år. Altså indføre en egentligt solnedgangsklausul, siger Christian Rabjerg Madsen, der er formand for udlændinge- og integrationsudvalget.

- Det er fornuftigt, at vi indsætter en solnedgangsklausul, så vi om halvandet år får lejlighed til at tage diskussionen igen og forhåbentlig på det tidspunkt på et mere oplyst grundlag. Det skal forstås på den måde, at der på det tidspunkt kan være faldet dom i nogle af de sager, der vedrører lovforslaget, siger han.

Regeringen har bedt Folketinget hastebehandle et forslag, der skal gøre det muligt administrativt at tage statsborgerskabet fra personer, der kategoriseres som fremmedkrigere.

Et flertal af Folketingets partier støtter forslaget, men enkelte partier er imod.

Blandt andet De Radikale vil ikke stemme for, men da partiet erkender, at der i Folketinget er et flertal for loven, vil De Radikale i stedet udstyre den med en solnedgangsklausul, som Socialdemokratiet nu også støtter.

Også Venstre har talt for en solnedgangsklausul, der betyder, at Folketinget på et givet tidspunkt tager loven op igen til revidering.

Det har regeringen været lydhør over for.

- Vi har lyttet til de argumenter, der er i høringssvarene, hvad angår en solnedgangsklausul. Jeg har også bidt mærke i, at Venstre har argumenteret for en klausul, siger Christian Rabjerg Madsen.

- Jeg synes, det er fornuftige argumenter. Særligt det argument, der handler om, at vi jo har hastebehandlet det her lovforslag.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg mener, det er nødvendigt at hastebehandle forslaget. Men der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at jeg generelt mener, det er en uskik at hastebehandle lovforslag generelt, siger han.

Venstre ønsker, at klausulen skal træde i kræft ved Folketingets næste samling, altså cirka om et år ifølge partiets indfødsretsordfører, Morten Dahlin.

Det er Morten Messerschmidt (DF) uforstående overfor.

- Jeg hører hr. Dahlin sige, at de mennesker aldrig skal sætte fod på dansk jord igen. Det lyder fint. Men det kolliderer fuldstændig med tanken om, at de her regler på et tidspunkt ikke skal gælde længere, siger Morten Messerschmidt.

- Hvornår skal solen så at sige gå ned, sådan at de forbrydere alligevel kan vende tilbage?

Morten Dahlin understreger, at solnedgangsklausulen ikke er ensbetydende med, at man fjerner loven igen. Venstre vil ved en revidering af loven stadig støtte den, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce