Annonce
Fredericia

Sagen om cirkelbroen er afsluttet: Kommunen indgår forlig og betaler en del af udgiften

Sådan så cirkelbroen ud ved sin indvielse i juli 2017. Kun omkring to uger senere opstod den første skade. Nu er der indgået forlig, så broen kan genetableres i en forbedret version til badesæsonen 2020. Arkivfoto: Louise Koustrup.
Cirkelbroen bliver genetableret til badesæsonen 2020. Prisen er omkring 3,3 millioner kroner.

Fredericia: Det er ikke megen glæde, fredericianerne har haft af cirkelbroen på Østerstrand, som blev indviet i sommeren 2017. Kun godt to uger senere opstod den første skade.

Broen gav efter for Lillebælts bølger og står pt. kun i en halvcirkel. Men nu er der fundet en løsning for reparationen. Fredericia Kommune har indgået forlig med rådgiveren Rambøll og entreprenøren Per Aarsleff A/S. Cirkelbroen står klar i en ny, forbedret udgave i 2020. Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Annonce

Rambøll betaler størstedelen

Som en del af forliget er det aftalt, at cirkelbroen udføres mere solidt, så den kan modstå de hårde bølger fra Lillebælt. Det betyder, at borgerne i Fredericia får en ny, forbedret cirkelbro, der er mere solid og i en bedre kvalitet.

Den nye bro koster omkring 3,3 millioner kroner at etablere. Rambøll betaler størstedelen af udgiften. Fredericia Kommune betaler den merværdi, der er i at bygge en mere solid bro, end det oprindeligt var projekteret.

Siden skaderne opstod sidste år, har der været en tæt dialog mellem kommunen og de to involverede parter for at afklare, hvad årsagen til skaderne var. Da det ikke var muligt at opnå enighed om, hvor fejlen lå, indledte Fredericia Kommune en såkaldt syn- og skønssag gennem Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, der skulle afklare spørgsmålet.

Står klar 1. juni

Her blev det i begyndelsen af 2019 slået fast, at årsagen til skaderne var en følge af henholdsvis projekteringsfejl (60 procent), tilsynsfejl (20 procent) og udførelsesfejl (20 procent).

På baggrund af syns- og skønsrapporten har Fredericia Kommune siden forhandlet med de to parter om en forligsaftale, der sikrer, at broen bliver reetableret i en kvalitet, som kan holde mange år frem.

I forliget er det aftalt, at cirkelbroen bliver reetableret forud for badesæsonen 2020. Det vil sige, cirkelbroen står klar 1. juni 2020. Det er senere, end det oprindeligt var planlagt. Alle tre parter er dog enige om, at det er hensigtsmæssigt, at arbejdet ikke forceres hen over vinteren, hvor vind og vejr kan gøre skader undervejs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Folk på sociale medier ængstelige over barbering af volden: Men eksperter er helt rolige på dyrenes vegne

Læserbrev

SF mangler stadig svar i sagen om konsulent-besparelser

Læserbrev: Fredericia Dagblad lagde 23. januar igen spalteplads til nok et indlæg omhandlende Fredericia Kommunes brug af privat konsulentfirma til besparelser på socialt udsatte og handicappede borgeres botilbud. Denne gang var det koncernchef Yelva Bjørnholdt Jensen, som på vegne af Fredericia Kommune var ude med et indlæg. Det havde dog været klædeligt, hvis det stedet havde været en formand for et af de ansvarlige udvalg som udtalte sig. I Kolding har byrådet truffet den beslutning, at man selv påtager sig ansvaret for de besparelser, som man finder nødvendige. Det har den fordel, at der alt andet lige skal findes færre penge, når der ikke skal kastes flere 100.000 kroner. efter et privat konsulentfirma som Anne Brorson Consulting. Vi må formode, at koncernchefen har afstemt sit indlæg med de politisk ansvarlige? Indlægget besvarer dog stadig ikke de spørgsmål, SF tidligere har rejst, så nu spørger vi lige igen! Mener man seriøst, at man kan spare 3,7 millioner kroner på botilbud, uden borgerne kan mærke det? Tror man på, at borgerens indsats er uændret? 3,7 millioner svarer til årslønnen for minimum 10 pædagoger eller 10 SOSU-assistenter fordelt på 13 borgere! Der mangler ligeledes stadig svar på, om de berørte borgere er orienteret om, at deres private oplysninger er blevet delt, med en privat virksomhed? Det er selvfølgeligt helt legalt og inden for lovgivningens rammer og intention at følge op på om borgeren stadig får det relevante tilbud, men det er bestemt ikke nogen ny opfindelse at holde status- og opfølgningsmøder. I de tilfælde, hvor borgere har fået det bedre, er det naturligt med en ny vurdering, som i SF's optik bør ske i et samarbejde mellem den kommunale sagsbehandler og borgeren. F.eks ved brug af det man blandt fagfolk kalder en VUM (Voksen udredningsmetode), en metode socialrådgivere og socialformidlere er uddannet til at bruge. I SF mener vi, at kommunens brug af spare-konsulenter kan begrænse borgerens retskrav på at blive partshørt, når støtten forhandles ned. Når dette uvæsen har fået lov til at brede sig, er det jo ikke, fordi der er dårlige sagsbehandlere på de sociale voksenområder. Forklaringen er snarere den underfinansiering, der er og har været over en årrække på handicap- og udsatteområdet. Det er tydeligvis ikke her, 'det historiske velfærdsløft' er faldet. I betragtning af den solide økonomi, vi efter sigende har Fredericia, bør det være muligt på ordentlig vis at finde den nødvendige finansiering til handicappede og socialt udsatte borgeres tilbud, uden der skal gå kræmmermarked i aftalerne. Vi ser stadig i forventning frem til at få svar på vores spørgsmål meget gerne fra medlemmerne fra de fra de to udvalg, som sagerne hører under. Når byrådet i Kolding kan forholde sig til problematikkerne, kan det jo ikke passe at det skal være så svært at få de ansvarlige politikkere til svare.

Annonce