Annonce
Alarm 112

Sagen om Give Nærradio trækker ud: Tiltalte aflyste en halv time før retsmødet

Der faldt mandag ikke dom i sagen om underslæd mod Give Nærradios tidligere formand. Han dukkede nemlig ikke op i retten. Arkivfoto: Børge Larsen

Give/Kolding: Sagen imod Give Nærradios tidligere formand, Jan Dalgaard Madsen, skulle have været behandlet ved Retten i Kolding mandag formiddag.

Den 60-årige tidligere formand og kasserer for Give Nærradio er blevet tiltalt i en sag om underslæb. Anklagen lyder, at han har forbrugt 426.803,30 kroner af nærradioens penge til private indkøb af blandt andet mobiltelefoner, skatteregninger, værkstedsregninger og så videre.

Pengene forsvandt fra Give Nærradios konto i perioden fra 18. december 2013 til 7. oktober 2019, hvor Jan Dalgaard Madsen fungerede som både formand og kasserer.

Annonce

Ifølge anklageskriftet står den tiltalte, som har adresse i Herning, til en frihedsstraf, men der kom ikke til at falde nogen dom i sagen mandag.

Den tiltalte dukkede nemlig ikke op til retsmødet.

Her var has forsvarer Mikkel Cramer, specialanklager Bolette Lund Kristensen og de tre domsmænd ellers mødt op foruden et vidne og tre tilhører med tilknytning til Give Nærradio.

Men forsvarer Mikkel Cramer kunne ved retsmødets start oplyse, at hans klient kort forinden havde ringet og meddelt ham, at denne havde fået en hjernerystelse og derfor ikke kunne møde i retten.

Dommer Henrik Barfoed efterspurgte en lægeerklæring, hvilket den tiltalte endnu ikke har fremvist.

Sker dette ikke senest på fredag den 23. april, har specialanklager Bolette Lund Kristensen begæret om en anholdelse af den tidligere nærradio-formand inden næste retsmøde.

Der er endnu ikke sat dato på, hvornår et nyt retsmøde til finde sted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Politiet til stede i Korskærparken: Større indsats efter meldinger om hærværk og uønsket ophold i kældre

Annonce