Sandvad: Udlændingestyrelsen har nægtet at fortælle både Vejle Kommune og borgerne i Sandvad, hvornår de 14 kommende beboere på Center Sandvad ville flytte ind.
Derfor har borgere i byen i flere uger demonstreret foran centret, men onsdag eftermiddag kunne de erfare, at nu var centerets nye beboere flyttet ind i al hemmelighed.
- Vi havde en demonstration klokken 14, og her kom politiet ud til dem, der demonstrerede, og fortalte, at vi skulle vide, at beboerne var flyttet ind, og at vi måske skulle dæmpe os lidt, fortæller Lars Lindholm, som er formand for Hovedkær Lokalråd.
Lars LindholmDet har bekræfter bare, hvor ligeglade Udlændingestyrelsen er med det hele. Vi havde et møde med dem i går, og de fortalte os ingenting. Jeg har snakket med borgmester Jens Ejner Christensen (V), og han var også helt målløs.
Han er både chokeret og paf over, at beboerne i al hemmelighed er rykket ind på centret.
- Det har bekræfter bare, hvor ligeglade Udlændingestyrelsen er med det hele. Vi havde et møde med dem i går (tirsdag, red.), og de fortalte os ingenting. Jeg har snakket med borgmester Jens Ejner Christensen (V), og han var også helt målløs, siger Lars Lindholm.
Havde håb til det sidste
Både Lars Lindholm og de andre borgere i Sandvad havde til det sidste et håb om og en tro på, at de kriminelle flygtninge alligevel ikke ville flyttet ind på byens asylcenter.
- Jeg havde virkelig ikke troet, at vi ville nå hertil. Jeg er rystet, fordi jeg troede, at vi havde nået at trykke på bremsen. Vi har også indkaldt folk i byen til et akut borgermøde i aften (onsdag, red.), for at drøfte situationen. Folk er bange, og tør ikke længere lade deres børn gå en tur med hunden i byen, siger Lars Lindholm.
Han har endnu ikke mødt nogle af de nye beboere på centret, og han tror heller ikke, at de alle sammen er flyttet ind endnu.
Udlændingestyrelsen har bekræftet overfor Vejle Amts Folkeblad, at en lille gruppe beboere onsdag er flyttet ind på centret, og styrelsen oplyser, at de resterende vil flytte ind løbende over de næste par uger. Udlændingestyrelsen bekræfter, at der er tale om i alt 14 beboere.
Det har store konsekvenser
Borgmester i Vejle, Jens Ejner Christensen (V), fik først besked om, at beboerne på asylcentret var flyttet ind, da Lars Lindholm kontaktede ham onsdag eftermiddag.
- Jeg er rystet. Vi havde et dialogmøde med Udlændingestyrelsen i mandags, men her blev det ikke nævnt med ét ord, at de ville flytte ind i dag. Udlændingestyrelsen siger hele tiden, at de ønsker en god dialog, men for mig er der ikke dialog, hvis man ikke fortæller, hvad der sker, siger Jens Ejner Christensen.
Jens Ejner Christensen (V)Jeg er rystet. Vi havde et dialogmøde med Udlændingestyrelsen i mandags, men her blev det ikke nævn med ét ord, at de ville flytte ind i dag.
Han har flere gange forsøgt at kontakte udlændinge- og integrationsministeren, men får ikke noget svar.
- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre. Det er jo i sidste ende regeringen, der beslutter det her, og som kommune skal vi bare udføre arbejdet, siger han.
Det gode forhold, som der i mange år har været mellem kommunen og Røde Kors, har ifølge ham også lidt meget under sagen.
- Det her har store konsekvenser. Den tillid, der har været bygget op gennem de seneste 15 år, har Udlændingestyrelsen fået nedbrudt på få uger. Det er trist, og det er en mærkelig måde at arbejde på. Det er i hvert fald ikke sådan, vi arbejder med dialog og borgerinddragelse i Vejle Kommune, siger borgmesteren.