Annonce
Fredericia

Sanne Salomonsen tager på rock-tur med Electric Guitars

Mika Vandborg, Sanne Salomonsen og Søren "Søgge" Andersen tager på turné som Electric Guitars featuring Sanne Salomonsen. Foto: PR
Rockmama og de elektriske guitar-drenge har fundet den fælles akkord og rykker ud for at trykke den af.

Fredericia: Hele Danmarks rockmama, Sanne Salomonsen, disker op med rock, rock, rock, når hun og bandet Electric Guitars til efteråret tager rundt på danske spillesteder med en blanding af hendes og deres numre.

Electric Guitars er Mika Vandborg og eksil-fredericianer Søren "Søgge" Andersen. De to voksede op med ørerne i Sannes gamle plader og tør næsten ikke tro deres egne øjne og ører, når de nu skal på turné med netop hende.

- Det er for vildt. Hun har aldrig før teamet up med et andet band. Det bliver så fedt, siger Søren Andersen, der glæder sig til at præsentere projektet i sin fødeby, Fredericia, lørdag 14. november.

Vi skal blande blod - altså spille hinandens numre. Og nok også skrive noget ny, fælles musik.

Søren Andersen

Rock for hjemløse

Sanne og Electric Guitars mødte hinanden for halvandet års tid siden.

- Min kone og jeg står bag Rock For Hjemløse, og her har Sanne været med både i 2019 og 2020, forklarer Søren Andersen.

Electric Guitars er husorkester ved Rock For Hjemløse, og allerede efter første optræden sammen var Sanne begejstret og lagde op til, at de skulle lave noget mere sammen. Da de efterfølgende mødte hinanden på Grøn Koncert, var kemien der stadig - og aftalen blev indgået om at tage på tour sammen.

Annonce

Rock, og kun rock

Turnéen bliver en skøn forening af Sannes og Electric Guitars rock-hjerteblod.

- Vi kommer til at blande blod, siger Søren Andersen.

- Sanne kommer til at lægge stemme til nogle af vores numre, og vi kommer til at lægge stemme til nogle af Sannes. Vi håber også at præsentere nogle nye, fælles numre.

På plakaten kommer der til at stå "Electric Guitars featuring Sanne Salomonsen". Sætlisten kommer til at fokusere på rock, og kun rock.

- Det her er Sanne som rock-mama. Så publikum skal ikke forvente at høre "Kærligheden kalder" eller "Den jeg elsker". Vi spiller numre fra Sannes bagkatalog fra 1996 og tilbage. Så det bliver med fokus på Sneakers og Sannes første soloplader med "Kød og blod", "Du ved vi ku'", "Woodoo", "Johnny på havet" og den slags. Rock, rock, rock.

Søren "Søgge" Andersen er kapelmester på julerock i sin hjemby Fredericia. Det er han også på Rock For Hjemløse i København, hvor han og makkeren Mika Vandborg første gang spillede med Sanne Salomonsen. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Annonce

Skønt at komme ud igen

Både Sanne og Electric Guitars ser frem til turnéen.

Ofte forberedes den slags via nogle ugers koncentreret arbejde op til åbningskoncerten. Men lysten til at rocke sammen er så stærk, at de formentlig mødes hen over sommeren til øveaftener.

Og så glæder de sig til en tid, hvor mange mennesker igen kan samle sig til koncerter.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Drømmer du om et elektronik-job? Elgiganten har mange ledige stillinger i nyt varehus

Danmark For abonnenter

Fup-mails vælter ind: Svindlere udnytter farvel til NemID til identitetstyveri

Fredericia

Kontrakt underskrevet: Derfor bliver nye tennis- og padelhaller forsinket i Erritsø

Erhverv

Barndomsvenner vil gøre din bil skinnende ren: Nu er jagten gået ind efter en garage

Alarm 112

Ung mand ramt af uheld: Nyindkøbt bil udbrændte på vej hjem

Fredericia For abonnenter

Lise Gerdes er 'mor' til mange ude i verden: - Man bliver mødt af det, man selv sender ud

Alarm 112

Nu er brandtomt undersøgt: Flammerne har gjort hellested ubrugeligt

Fredericia

Borgmester vil bruge 30 millioner kroner mere på Fredericia Vold

Sport

Chris Ankers enke: - Jeg kan slet ikke rumme tanken om, at jeg ikke skal kysse min mand igen

Alarm 112

Hellested skal genopbygges hurtigst muligt: Enhedslisten spiller ud med to mio. kr. til løsning

Fredericia For abonnenter

Analyse om borgmesterkæden: Flere vil være kalif i stedet for kaliffen

Middelfart

Konditor storhitter med både chokolade og bryggeri i baglokalet: - Vi satte de første 500 øl til salg, og på en uge var alt udsolgt

Annonce