Annonce
Erhverv

SAS flyver med flere: Konkurrents tiltag flytter passagerer

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En nedskalering har i december været med til at flytte passagerer fra Norwegian over til SAS.
Annonce

Luftfartsselskabet SAS kunne glæde sig over et stigende antal passagerer i den sidste måned af 2019.

Samlet fløj selskabet med lidt mere end 1,9 millioner passager, og det var mere end to procent flere end i december året før.

Det oplyser SAS torsdag i en pressemeddelelse.

Stigningen i passagerantallet har været med til at fylde flyene hos SAS i større grad, og i december havde selskabet en belægningsfaktor på 70,2 procent.

Det var 1,3 procentpoint mere end samme måned et år tidligere.

Belægningen hos et luftfartsselskab har betydning for, hvor god en forretning hver flyvning er.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank og tæt følger af den generelle luftfartsindustri, hænger SAS' positive udvikling sammen med flere forhold.

- Det er først og fremmest et spørgsmål om, at SAS har fintunet produktet. De flyver de rigtige steder, og de flyver til rimelige priser.

- Men man må heller ikke underkende, at når vi kigger på SAS’ udvikling i øjeblikket, så skal vi også kigge på, hvad Norwegian er i gang med.

- Norwegian nedskalerer sin forretning ret markant i øjeblikket, og der er ingen tvivl om, at det er med til at flytte nogle passagerer fra Norwegian over til SAS, siger Jacob Pedersen.

Nedskaleringen hos Norwegian sker grundlæggende for at rette op på en skrantende økonomi.

I flere år har luftfartsselskabet prioriteret vækst højt, men nu er fokus skiftet til indtjening frem for vækst.

Det betyder blandt andet, at Norwegian i 2020 vil spare cirka 1,7 milliarder kroner.

Planen betyder også, at en række ruter er blevet sløjfet. Det gælder blandt andet langdistanceruter fra København, som står til at lukke.

/ritzau/

Link til meddelelse fra SAS
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Retfærdighed for seniorer

Annonce