Annonce
Navne

Saxild-kvinde bliver ledende overlæge

Signe Dolmer fra Saksild bliver fra februar ny ledende overlæge på Afdeling for Psykoser i Skejby. Privatfoto
Annonce

Signe Dolmer er ansat som ny ledende overlæge på Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby. Hun afløser Merete Bysted, der går på pension.

Signe Dolmer er 53 år og kommer fra to halvtidsstillinger som overlæge i Psykiatriens Hus i Aarhus og forsker ved Afdeling for Psykoser. Hun har været speciallæge i psykiatri siden 2012 og blev sidste år godkendt som specialist i kognitiv adfærdsterapi.

Tidligere har Signe Dolmer bl.a. arbejdet med unge patienter med skizofreni og i den psykiatriske modtagelse i Risskov. Hun er derudover ekstern lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Afdeling for Psykoser flyttede for et år siden fra Risskov til Skejby, hvor naboskabet til hospitalet for de fysiske sygdomme har styrket mulighederne for at samarbejde på tværs af specialerne. Og netop det tværgående samarbejde ligger Signe Dolmers hjerte nært, fordi det kan bidrage til at mindske overdødeligheden blandt psykisk syge.

Signe Dolmer kommer til at udgøre afdelingsledelsen i Afdeling for Psykoser sammen med oversygeplejerske Inge Voldsgaard.

Privat er Signe Dolmer bosat med sin mand i Saksild ved Odder. Parret har tre døtre i alderen 13-23 år og har et aktivt fritidsliv.

Signe Dolmer tiltræder stillingen til februar næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Coronavirus

Live: Højere bøder på vej - Regeringen vil piratfester til livs

FC Fredericia

Målhelten Holvad: Det her kunne sagtens blive min bedste sæson

Danmark For abonnenter

En ny kærlighed med svære vilkår: - Det er specielt at fri til en kvinde, når man er gift med en anden

FC Fredericia

FC Fredericia kæmpede sig til en gylden sejr over storklubben Silkeborg

Annonce