Annonce
Danmark

Scandinavian Star-branden: Et mylder af mistanker om forsikringssvindel

Branden på Scandinavian Star kostede 159 menneskeliv - nogle af dem blev begravet fra kirken her i Frederikshavn. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Københavns Politi ser nu igen på den over 29 år gamle brand på Scandinavian Star - en brand, der kostede 159 menneskeliv. Gennem årenes løb er der rejst et omfattende mistankegrundlag om forsikringssvindel som motiv til at sætte skibet i brand. Det er aldrig blevet efterforsket:

Annonce

1

Henrik Johansen påtog sig ejerskabet af færgen og skaffede sig dermed en skattegevinst. Senere viste det sig, at ejerselskabet var amerikansk. Arkivfoto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ejeren af det danske selskab K/S Scandinavian Star, Henrik Johansen, påtog sig i søforhøret ejerskabet til skibet. Med ejerskabet kunne han sikre sig en solid skattegevinst for sit 250 millioner krones salg af Vognmandsruten forinden. Senere viste det amerikanske selskab Sea Escape Cruises Ltd. sig at være den retmæssige ejer.

I den påståede handel mellem Sea Escape og det danske selskab var prisen 21,7 millioner dollar, og kaskoforsikringen var på 24 millioner dollar. Få timer forinden havde Sea Escape købt skibet af Stena Line for 10 millioner dollar.

2

Adskillige af ofrene døde i deres kahytter. Hvem der er skykldige i deres skæbne, er aldrig blevet opklaret: Arkivfoto: Norsk politi.

I Sø- og Handelsretten blev indleverede dokumenter til søforhøret erstattet af nogle andre med nye underskrifter og nye oplysninger.

Det betød senere, at personskadeforsikringer blev opgjort ud fra et dansk ejerskab og dermed efter danske forsikringssumsstandarder, væsentligt under de amerikanske. I kaskoforsikringen stod det amerikanske selskab som ejer - og fik forsikringspengene udbetalt.

3

Det brandhærgede skib var forsikret til og med 7. april 1990. Dagen efter havde der ingen forsikringssum været at udbetale. Arkivfoto: Per Lochen/Ritzau Scanpix

Skibet sejlede kun med en midlertidig godkendelse af kaskoforsikringen, hvis retsgyldighed gjaldt til og med 7. april 1990, datoen for branden.

4

Niels-Erik Tamdrup Lund stod i spidsen for det amerikanske selskab, der reelt ejede Scandinavian Star, og som gik kaskoforsikringen udbetalt. Arkivftoto: Ritzau Scanpix

Havarichef Erik J. Stein havde før sejladsen advaret forsikringsselskabet Skuld mod at tegne passageransvarsforsikring. Det var usødygtigt, lød hans vurdering. Det mente også de amerikanske søfartsmyndigheder få uger forinden. Alligevel blev det forsikret.

Lloyds internationale skibscertifering havde imidlertid godkendt skibet. Medarbejderen, Christopher Adams, der stod for denne certificering, blev efterfølgende direktør for det selskab, som overtog det brandhærgede skib.

Han solgte det hurtigt videre til St. Thomas Cruises. I spidsen for St. Thomas Cruises stod danskeren Niels-Erik Tamdrup Lund, som han også gjorde i Sea Escape - der ejede Scandinavian Star, da det brændte.

5

Olien fra et ødelagt hydraulikrør var med til at sprede branden. Defekten er påført med fuldt overlæg og med værktøj, vurderer fagfolk. Arkivfoto: Norsk politi

En svensk politirapport noterede, at Scandinavian Star afslog slukningshjælp fra et nærliggende skib under branden.

Efter branden rapporterede svenske brandfolk om, at ledende besætningsmedlemmer lagde hindringer i vejen for slukningsarbejdet. De berettede også om branddøre og luftsystemer, der var indstillet, så ilden fik mistænkeligt hurtigt fat og med stor spredning.

Ligeledes er det påvist, at et oliehydraulikrør var bristet, hvilket har forværret og spredt branden. Fagfolk har beskrevet, at det kun kunne ske med værktøj og med fuldt overlæg.

6

Fire af de seks brand blev anstiftet, da der kun var brandfolk og ledende besætningsmedlemmer ombord. Arkivfoto: Per Lochen/Ritzau Scanpix

Fire af de seks brande blev påsat, da der kun var brandfolk og ni besætningsmedlemmer, heraf tre ledere fra ejerselskabet Sea Escape, om bord. Den ene af dem blev kort efter medejer af Sea Escape, der fik forsikringspengene udbetalt.

7

Det brændende Scandinvian Star blev bugseret til Lysekil i sverige. her blev tre mænd set flygte ud af en sideluge. De er ikke set siden. Arkivfoto: Joakim Roos/Ritzau Scanpix

I lydfiler optaget i 2018 leverede en tidligere medarbejder hos den forsikringsmægler, der stod for tegning af kaskoforsikringen, belastende udsagn om mægleren. Her fremgår det, at forsikringsmægleren over for hende har tilkendegivet, at filippinske sømænd var hyret til branden.

Da skibet var bugseret til Lysekil i Sverige, blev tre filippinsk udseende mænd set flygte gennem en sideluge på skibet. De er ikke set eller identificeret siden.

Den pågældende forsikringsmægler er ifølge egne oplysninger til avisen Danmark aldrig blevet kontaktet af politiet eller andre danske myndigheder om sin rolle og viden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Immo har fået en ny vare på hylden

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

112 For abonnenter

Dømt til at betale tusindvis af kroner: 21-årig kaldte betjente 'magtliderlige svin'

Annonce