Annonce
Middelfart

Se billederne fra byrådssalen: Borgere, politikere og kommunalt ansatte diskuterede lokalområdernes trivsel

Louise Secher, projektleder for Bæredygtige Lokalsamfund i Middelfart Kommune, og Jan Bonde, redaktør for Fyens Stiftstidende i Middelfart, afholdt sammen en drøftelse af resultaterne i en stor rapport, som kommunen har fået udarbejdet over borgernes tilfredshed med deres lokalområder. Foto: Peter Leth-Larsen
Onsdag mødtes både borgere, politikere og ansatte i Middelfart Kommune for at diskutere, hvordan lokalområderne kan udvikles. Det skete på baggrund af kommunens store, lokale trivselsundersøgelse, der blev offentliggjort på mødet.

Nordvestfyn: Onsdag mødte mere end 50 deltagere op i byrådssalen til det halvårlige dialogmøde mellem lokaludvalgsrepræsentanter, byrådsmedlemmer og ansatte i Middelfart Kommune.

Her blev det første punkt styret af Louise Secher, som er projektleder for Middelfart Kommunes udviklingsprojekt Bæredygtige Lokalsamfund.

Som hun selv formulerede det, bød mødet nemlig på en verdenspremiere. Som led i projektet, der går ud på at få gjort kommunens 13 lokalsamfund til endnu bedre steder at leve og bo, offentliggjorde hun resultatet af kommunens store spørgeundersøgelse, som indebærer 1300 borgeres fortællinger om, hvor godt de trives i deres lokalområder.

- Jeg havde gemt den til i dag, fordi jeg syntes, at det var jer fra lokaludvalgene, der skulle have den først, forklarede hun, inden hun gik i gang med at gennemgå undersøgelsens hovedresultater på storskærmen.

Resultaterne viser blandt andet, at 81 procent af borgerne i Middelfart Kommune er forholdsvis glade for det lokalområde, de bor i.

Fyens Stiftstidende var ligeledes blevet inviteret med til at drøfte undersøgelsens resultater efter præsentationen.

Annonce
Louise Secher arbejder frem mod 2025 på projektet Bæredygtige Lokalsamfund, som har til formål at gøre lokalsamfundene i Middelfart Kommune til endnu bedre steder at bo. Foto: Peter Leth-Larsen

En lignende mission

Lokalredaktør i Middelfart Jan Bonde indledte med at fortælle, at undersøgelsen også er relevant for Fyens Stiftstidende, idet avisens mission ligger tæt op ad missionen for Bæredygtige Lokalsamfund.

- Vi vil gerne være med til at gøre Middelfart Kommune til et endnu bedre sted at leve. Det er vores dna, forklarede han.

Louise Secher og Jan Bonde stillede efterfølgende en række spørgsmål, som deltagerne i salen skulle forholde sig til i grupper.

Et af dem gik på, hvordan man kan få flere 18-29-årige med i lokale fællesskaber, og det havde afdelingsleder i Middelfarts ungdomsskole Anders Thorsted et bud på:

- Lokaludvalgene skal skabe aktiviteter, som er synlige for de unge, når de sidder i deres toværelses i København med deres kæreste fra Aalborg og skal til at have nummer to og overvejer, hvor de skal flytte hen. Så skal de tilbage til Middelfart Kommune, forklarede han og påpegede, at de i øvrigt er lettere at engagere de unge i kortere og mere konkrete projekter.

Indsatsen Bæredygtige Lokalsamfund løber frem til 2025 og er indtil videre søsat lokalt i Strib, Brenderup og Ejby.

Dialogmøde hos Middelfart Kommune. Foto: Peter Leth-Larsen
Dialogmøde hos Middelfart Kommune. Foto: Peter Leth-Larsen
Dialogmøde hos Middelfart Kommune. Foto: Peter Leth-Larsen
Dialogmøde hos Middelfart Kommune. Foto: Peter Leth-Larsen
Dialogmøde hos Middelfart Kommune. Foto: Peter Leth-Larsen
Dialogmøde hos Middelfart Kommune. Foto: Peter Leth-Larsen
Dialogmøde hos Middelfart Kommune. Foto: Peter Leth-Larsen
Dialogmøde hos Middelfart Kommune. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce