Annonce
Navne

Se billederne fra fredens aften i Klelund: Rusland er den nye fjende

4. maj-mindeaftenen samlede i aftes et halvt hundrede borgere ved mindestenen i Klelund Plantage. Bl.a. borgmester Egon Fræhr lagde en krans i de engelske farver. Foto: Steen Rasmussen
Omkring 50 borgere deltog i aftes i mindehøjtideligheden i Klelund Plantage på stedet, hvor et allieret bombefly blev skudt ned i 1944.

HOVBORG: Der gik man, da Muren faldt i 1989, og troede, at nu var freden for alvor brudt ud, og alle nationer ville blive venner, men det viste sig kun at være en boble i historien. Siden kom terrorismen og ødelagde den gode stemning, og i dag lever vi midt i en ny kold krig.

Det satte borgmester Egon Fræhr og chef for det danske Flyverhjemmeværn, oberst Kern Oddershede, ord på i aftes ved 4. maj-mindeaftenen i Klelund Plantage med et halvt hundrede deltagere.

Fræhr hæftede sig især ved terrorismen som verdens svøbe, før han til sidst i sin tale mindede de syv dræbte allierede flyvere, der i 1944 blev skudt ned over Klelund.

Annonce

Kern Oddershede satte navn på den nye fjende, nemlig et uforudsigeligt Rusland, og fortalte, at alle i forsvaret i dag inklusive Hjemmeværnet øver sig på et eventuelt angreb østfra.

Helt enig

Tilhørerne klappede som et signal om, at de ikke kunne være mere enige. Tidligere år har deltagertallet været to, tre gange højere, men på grund af corona-restriktioner var arrangementet ikke blevet annonceret. Kun de nærmest pårørende vidste besked.

Før det officielle program holdt tidligere kompagnichef Olav Øllgaard foredrag om flystyrtet i 1944 og om besætningen. Han garanterede også, at 4. maj-aftenen vil blive markeret i Klelund hvert år - corona-nedlukning eller ej.

Det havde nærmest pisket ned hele dagen, men præcist mens mindehøjtiden blev gennemført, var der tørvejr.

Bag det årlige arrangement i Klelund står det lokale Hjemmeværn i samarbejdet med Hovborg Lokalråd. Foto: Steen Rasmussen
Udmarch. En snes medlemmer af Hjemmeværnet deltog i mindeaftenen. Foto: Steen Rasmussen
Søren Thomsen og Tony Larsen akkompagnere sangene Det haver så nyligen regnet, En lærke letted og Altid frejdig. Foto: Steen Rasmussen
Et par gamle lastbiler fra 2. verdenskrig var med i plantagen. Foto: Steen Rasmussen
4. maj i Klelund 2021. Foto: Steen Rasmussen
4. maj i Klelund 2021. Foto: Steen Rasmussen
4. maj i Klelund 2021. Foto: Steen Rasmussen
4. maj i Klelund 2021. Foto: Steen Rasmussen
4. maj i Klelund 2021. Foto: Steen Rasmussen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce