Annonce
Middelfart

Se billederne: Ildtornado og gode råd om genbrug til Naturens dag

Masser af nysgerrige blikke til Naturens dag på Hindsgavl Naturcenter, som var et blandt mange steder i kommunen, hvor der var naturaktiviteter søndag. Foto: Daniel Kofoed.

Middelfart: Der var både cola-bomber og ildtornadoer, da Kåre og Emils videnskabsshow løb over stablen på Hindsgavl Naturcenter til Naturens dag søndag.

Her fik både børn og voksne en på opleveren.

Efter showet stod Det Danske Spejderkorps klar med bål, og biologielever fra Middelfart Gymnasium viste edderkopper og andre småkravl frem.

Naturens dag handler også om, hvordan vi passer på den.

Derfor var Middelfart Kommunes affalds- og genbrugsmedarbejdere kørt i stilling med den nyeste skraldevogn og en mindre hær af medarbejdere i de gule uniformer, der tegnede og forklarede om seneste nyt indenfor affaldssortering, da alle husstande snart skal til at sortere i tre spande fremfor én i dag.

Siden sidste efterår har knap 400 husstande i Strib haft de tre spande, og det er ifølge renovationsmedarbejder Dorte Pedersen blevet taget godt imod efter en indkøringsperiode:

- Folk har taget rigtig fint imod det, og de har været gode til at sortere, siger Dorte Pedersen, der i dagens anledning fik titlen genbrugsvejleder.

Hans og Marie Enderlein havde taget sønnerne Carl, Christian og Aksel med til Naturens dag på Hindsgavl Naturcenter, hvor biologieleverne Carl Warncke og Oskar Finnemann viste smådyrene frem. Foto: Daniel Kofoed.

Flere nye skraldebiler på vej

Dorte Pedersen kører selv på ruten i Strib og fortæller, at det er forholdvis få gange, hvor renovationsmedarbejderne har reageret på en forkert eller manglende sortering.

Og så er arbejdsgangen også ny og spændende for de ansatte.

- Det er en god måde, det er startet på, hvor vi har kunnet tage nogle af børnesygdommene, og så er det en helt anden måde at arbejde på for os på, siger Dorte Pedersen, der havde travlt med at vise skraldebilen frem for de nysgerrige sjæle.

Hun kunne desuden fortælle, at der er bestilt yderligere fire af de nyeste skraldebiler, som både kan åbne låget på skraldespanden og tømme en todelt spand på én gang.

En ildtornado var et af højdepunkterne til under videnskabsshowet med Kåre og Emil. Foto: Daniel Kofoed.
Mange nysgerrige blikke til videnskabsshowet. Foto: Daniel Kofoed.
Mange nysgerrige blikke til videnskabsshowet. Foto: Daniel Kofoed.
Mange nysgerrige blikke til videnskabsshowet. Foto: Daniel Kofoed.
Mange nysgerrige blikke til videnskabsshowet. Foto: Daniel Kofoed.
Mange nysgerrige blikke til videnskabsshowet. Foto: Daniel Kofoed.
Det Danske Spejderkorps var også mødt op. Foto: Daniel Kofoed.
Den nyeste renovationsvogn var også vældig populær. Foto: Daniel Kofoed.
Her demonstrerer Dorte Pedersen, hvordan skraldevognen kan tomme en todelt spand i et hug. Foto: Daniel Kofoed.
En cola-bombe blev også skudt af. Foto: Daniel Kofoed.
Og flere eksperimenter blev det til. Foto: Daniel Kofoed.
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce