Annonce
Danmark

Se Danmark: Fotografernes bedste billeder fra november

Vejle: Selvom det er årstiden for de grå og mørke nuancer, er det samtidig også en af de fire årstiders mest farverige perioder. Landskabet skifter kulør, og efterlader naturen i de smukkeste efterårsfarver. Også på himlen kan man opleve de flotteste farver, som her den blodrøde aftenhimlen over hustagene i Vejle. Foto: Michael Svenningsen
Hvert et lille klik fra fotografernes kameraer fastholder et lille stykke danmarkshistorie, som fortæller om livet som det folder sig ud vest for Storebælt. Redaktionen har samlet nogle af de bedste billeder fra den forgangne måned i dette store fotogalleri.

Danmark: De er på farten i læsernes tjeneste, og dokumenterer hver eneste dag noget af alt det, der sker i Jylland og på Fyn. Avisens fotografer ser verden i nye vinkler og har adgang til at fortælle historier fra steder, de færreste har adgang til.

Hver måned bladrer vi i fotoalbummet og kigger tilbage gennem nogle af fotografernes bedste billeder.

Haderslev: Sydbyens Børnehave har mange to-sprogede børn. Torsdag kulminerede et forløb med styrkelse af deres danske sprog med opførelsen af en cirkusforestilling med stærke mænd, yndige cirkusprinsesser og modige fakirer. Foto: Jacob Schultz
Uldum Kær: Uldum Kær bliver i stigende grad oversvømmet pga. af store regnmængder. I øjeblikket er vejen lukket for gennemkørsel, fordi den flere steder står under vand. Vicky Hald og hendes 11-årige søn Mikkel Månsson elsker området, som er rigt på fugleliv og kommer der gerne, når der er oversvømmet. Foto: Peter Leth-Larsen
Viborg: Viborg set fra dronehøjde. Foto: Morten Pedersen
Odense: Ved den røde løber venter borgmester Peter Rahbæk Juel tålmodigt sammen med gavebørnene Hjalmar ogBella på t kortegen med kronprinsparret ankommer til Kunstmuseum Brandts i Odense. Foto: Michael Bager
Skibet: Rema 1000 åbner i Skibet. Foto: Mette Mørk
Kolding: Ved scanningen på Kolding Sygehus i sommer fik Line Andersen og Rasmus Petersen at vide, at de ventede en pige. Så det var noget af en overraskelse for dem og personalet, da Line konstaterede, at familiens yngste medlem er en dreng. Foto: Søren Gylling
Sønderborg: Der blev koncentreret kæmpet om titel og penge under bymesterskabet i bowling. Foto: Timo Battefeld
Aabenraa: Dansk og tysk beredskab gennemførte en fælles øvelse på Aabenraa havn. Én af olietanksene stod i brand - sådan lød scenariet. Det involverede over 175 brandfolk og 50 køretøjer fra hele landsdelen. Foto: Timo Battefeld
Esbjerg: Kasper, kaldet Svamp, er hjemløs. Foto: Martin Ravn
København: Ole Henriksen er aktuel i nyt tv-program på TV 2 Fri, hvor han tager rundt og genopdager Danmark. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Kolding: Fem fodplejere i Kolding stillede lørdag ganske gratis op for at ordne fødder på brugerne på værestederne Regnbuen og Folkekøkkenet. Og det var noget, folk kunne lide. Foto: Søren Gylling
Bruunshåb: Det spøger på papfabrikken, og familier kan komme med på en uhyggelig tur rundt i området med uhyggelige historier. Foto: Morten Pedersen
Lillebælt: To opdrætsringe til havbrug blev forleden fragtet gennem Lillebælt. Der er i øjeblikket 19 havbrug i Danmark, hvoraf de fleste opdrætter regnbueørreder. Regeringen vil sætte en stopper for nye havbrug i Danmark. Samtidig får de eksisterende ikke lov at udvide. Foto: Peter Leth-Larsen
Rødding: Kronprinsesse Mary gæstede Rødding Højskole i forbindelse med højskolens 175 års jubilæum. Foto: Martin Ravn
Horsens: Med narkohunden Siva på arbejde i Horsens natteliv. Foto: Michael Svenningsen
Gravens: Kenneth og Cecilie er biavlere og lavede sidste år 1, 2 tons honning. Det utrolige er, at Kenneth for få år siden havde en udpræget fobi for bier. Her er de ved bierne ved Spillinggaard. Foto: Mette Mørk
Blommenslyst: Morgentågen er ved at lette over byggepladsen ved Spedsbjergvej, hvor en ny bro over Fynske Motorvej skal bygges som erstatning for en ældre bro, der var for smal til at rumme det tredje spor. Foto: Michael Bager
Glud/Juelsminde: Ved Gludvej 74 ligger forladte drivhuse/udhuse/både mm, som forurener og ejerne er blevet meldt til politiet. Foto: Michael Svenningsen
Sønderborg: Sønderborg skatehal. Foto: Timo Battefeld
Horsens: Elever fra Stensballe er på besøg på Plejecentret Nørrevang for at blive interessere i job og uddannelse på plejecentret, som led i kommunens arbejde med at få flere til at søge ind til faget. Foto: Morten Pape
Sønderborg: Odd Fellow har renoveret sit hus over for Sønderborg Slot med respekt for husets historie, der rækker tilbage til 1700-tallet. Engang var det borgmesterhjem, nu bruges det af fire forskellige loger. Her er tømrermester Peter Veng og logebror Poul Werge i den nyrenoverede kuppelsal. Foto: Claus Thorsted
Odense: En donation fra Albani Fonden betyder, at børnene på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital nu kan komme tættere på naturen, selvom de bliver i de trygge rammer på hospitalet. Tirsdag stod den på fjernundervisning med en levende æskulapsnog og signalkrebs. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Vemb: Eleverne fra 2. til 4. klasse på Vemb skole blev tirsdag undervist i ballet. Foto: Morten Stricker
Aabenraa: I sine 20'ere var Jan Hesselvig ishockeyspiller på eliteplan i Vojens. I dag er han hjemløs. Han har drukket for meget gennem hele livet, men nu drømmer han om at få en bolig, så han kan starte forfra. Foto: Timo Battefeld
Randers: Israels Ambassadør Benny Dagan og hustru Irit, besøger i anledning af gravskændingerne sammen med Randers Borgmester Torben Hansen, den jødiske kirkegård i Randers. Foto: Annelene Petersen
Haderslev: Forsvarsminister Trine Bramsen besøgte mandag Beredskabsstyrelsen på Vilstrupvej i Haderslev. Foto: Jacob Schultz
Sæd: Lene og Jesper Baggesø købte den nedlagte grænsebygning i Sæd ved årsskiftet 2016/17. Siden har parret arbejdet på at indrette bygningen til ferieboliger og café/festlokale. Den venstre side af bygningen skulle meget gerne være klar til genforeningen næste år, fortæller Lene Baggesø. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Karup: Karup Kartoffelmelfabrik. Foto: Morten Dueholm
Vissenbjerg: Casper Dahlsgaard havde noget at se til, da de omkring 100 kubikmeter beton, som fredag blev brugt ved udvidelsen af motorvejsbroen over Gadsbøllevej, blev vibreret på plads. Foto: Michael Bager
Vestjylland: Efterår. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce