Avisens fotografer er hver dag på farten i læsernes tjeneste for at fortælle historier om livet i deres del af landet. Hver uge kigger redaktionen tilbage på nogle af deres bedste billeder i dette fotogalleri.
Annonce
Holstebro: De skulle være elegant beklædning til velhavende mennesker over hele kloden. I stedet køres tusindvis af døde mink dag og nat ind på Jydske Dragonregiments øvelsesterræn vest for Nr. Felding ved Holstebro hvor de begraves i kilometerlange massegrave.
Fotojournalist Morten Stricker fortæller sammen med journalist Jens Kirk Pedersen historien fra massegravens rand, hvor stanken af død og forrådnelse ligger tungt over området.
Annonce