Annonce
Se Danmark

Se Danmark: Syvårige Magnus må leve i isolation

Grindsted: Familien Funder Nielsens hverdag er præget af, at 7-årige Magnus tumler med en tumor i hjernen. Et motionsløb den 26. oktober skal samle midler til, at familien kan få en oplevelse, der gør hverdagen lidt lettere. Foto: Annett Bruhn
Som læsernes øjenvidner fortæller avisens fotografer hver dag historier om mennesker og livet i Jylland og på Fyn. Sen nogle af deres bedste billeder i dette daglige fotogalleri.

Grindsted: Hvad der i første omgang lignende synsforstyrrelser hos syvårige Magnus viste sig at være langt mere alvorlig. Drengen havde en tumor i hjernen, og er nu i gang med en kemobehandling. Det betyder, at hans immunforsvar er svækket, og at han ikke kan komme i skole. I billeder og ord fortæller fotojournalist Annett Bruhn og journalist Alex Hermann historien om den lille familie, som fik vendt op og ned på livet.

Annonce
Grærup Langsø: På vej efter det sidste brøl. Traditionen tro skulle jeg ud for at se hjorte brunst. I år kom jeg til det man vel næsten kunne kalde til sidste prædken, for hjortene ved Grærup var her i mandags slet ikke i høj brunst. Den store hjort tillod nu de unge fløse af bi hjorte tæt på og havde selv tid til at græsse for at indhente noget af den huld som han havde i perioden med høj brunst. Derunder havde det slet ikke været tid til at spise når han skulle holde styr på hele haremmet og indtrængende kombattanter, der ville slås eller stjæle de hinder, han havde samlet. Nu var der lige som faldet lidt ro over engen, hvor de sidste stære fløj rundt sammen med hjortene. Et yderligt varsel om, at nu var det efterår og snart vinter. Var jeg kommet for sent i år? Eller skulle det lykkes igen lave version 2019 af det billeder at den store hjorts sidste brøl over landet. Jo det lykkes efter noget tid venten i bilen selv om hjorten ellers kun var interesseret i at tjekke de sidste hinders gunst for til sidst at fortælle verden i vest i et brøl at han stadig væk regerede på engen. Så lykkedes det alligevel i år selv om man kom til sidste prædken. Foto: Jørgen Kirk
Viborg: Viborg FF møder Fremad Amager på hjemmebane. Foto: Morten Pedersen
Kerteminde: Optagelserne til Søren Kragh-Jacobsens nye komedie "Lille sommerfugl" er begyndt. Karen-Lise Mynster. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Holstebro: "Er der hul i din yndlingsjakke, eller har du defekt elektronik, lampe eller køkkenmaskine, så besøg Repair Café på Holstebro Bibliotek. Det er en non-profit forening, hvor frivillige hjælper med at reparere ting helt gratis. Det er et bæredygtigt udviklingsprojekt, hvor vi i fællesskab forsøger at ændre 'brug og smid væk-kulturen' - hvor der er hjælp til reparation og hjælp til selv at gå i gang". Foto: Morten Stricker
Viborg: Asmild Kirke danner ramme om premieren på den nye og særlige forestilling "I al evighed". Stykket arbejder med livets store spørgsmål og er skabt af teatret Carte Blanche specielt til kirkerummet. Foto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Fredericia

Kolonihavefolket opgiver ikke kamp mod lokalplan: - Vi mangler stadig helårssstatus

Annonce