Annonce
Fredericia

Se de mange billeder: Fredericia har ofte stået på dronningens visitliste i 50 år

En stille aften på kajen med en ekstra hilsen fra regentparret. Sådan har fredericianerne gentagne gange mødt deres dronning de seneste 50 år. Arkivfoto: Peter Honore
Fredericia har både haft stort anlagte dronningebesøg og mindre visiter af regenten. Blandt de fredericianere, der hyppigst har været tæt på dronningen, er med garanti Fredericia Dagblads mangeårige fotograf Peter Honoré.

Fredericia: Borgmesterkontoret tog ingen chancer i 1974, hvor islændersweatre og Jesus-sandaler var på mode. Man ville gerne præsentere Fredericia fra den pæneste side til 6. juli, hvor Danmarks nye regent dronning Margrethe den 2. ville lægge vejen forbi for første gang. I dag kan hun fejre sit 50-års regentjubilæum.

- Jeg blev ringet op fra borgmesterkontoret, om jeg ville være rar at tage en pæn jakke og slips på. Det var mit første dronningebesøg. Jeg havde kun været pressefotograf i syv år, så det var en stor ære, husker pressefotograf for Peter Honoré.

Vesthavnen i 1974 var der mødt masser af fredericianere op for at hilse på Danmarks nye regent. Og de blev ikke skuffet. Dronningen var klar med både søde ord og håndtryk. Arkivfoto: Peter Honoré/ lokalhistorisk arkiv

Siden dækkede han gentagne gange royale besøg, da han i en menneskealder var Fredericia Dagblads hoffotograf.

Annonce
Regentparret med de små prinser indtog hovedvagten 6. juli 1974 og skrev sig alle ind i byens gæstebog. Fredericia Dagblads unge pressefotograf fulgte med på tæt afstand. Et godt kendskab til de lokale betjente, en jakke og slips gav ham adgang på nærmeste hold. Arkivfoto: Peter Honoré/lokalhistorisk arkiv

Men besøget 6. juli 1974 står stadig stærkest i erindringen.

- Det var som sagt min første royale opgave, og det var fantastisk, hvor tæt jeg fik lov at komme på. Jeg var med, fra kongeskibet lagde til ved Vesthavnen, til besøget sluttede. Der var mange små sjove oplevelser, som da de to små prinser skulle skrive deres navne i byens gæstebog, erindrer pressefotografen, som i sit pæne tøj kunne holde øje med kollegerne fra de mere kulørte blade, som dukkede op i langt mere afslappet stil.

Det var mit første dronningebesøg. Jeg havde kun været pressefotograf i syv år, så det var en stor ære.

Pressefotograf ved Fredericia Dagblad i over 40 år Peter Honoré

Dus med betjentene

Den tætte adgang til kongefamilien blev siden afskærmet af sikkerhedsfolk og politi.

- Men den gang kendte jeg jo alle betjentene, og de lod mig komme helt tæt på. Den går ikke i dag, erkender Peter Honoré.

Men mange fredericianere har gennem årene også været tæt på majestæten og har helt sikkert gode minder om en smilende dronning.

Sølvbryllupsfesten for regentparret var fuld af sjove oplevelser husker både fotografer og journalister. I Fredericia blev det både til karettur og underholdning af Finn Nørbygaard, og det var ikke kedeligt. Arkivfoto: Peter Honoré/lokalhistorisk arkiv

Det seneste anløb af kongeskibet var i 2016, da dronningen og kronprinsesse Mary var i Fredericia sammen i forbindelse med den 5500 mand landsdækkende hjemmeværnsøvelse.

Tilskuerne til dronningens besøg ved den kæmpestore hjemmeværnsøvelse i 2016 svedte bravt, men dronningen imponerede alt og alle, da hun skridtede hele den store styrke af til fods i Øster Voldgade. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Her imponerede dronningen både denne artikels forfatter og mange andre tilskuere, da hun skridtede hele den lange række af hjemmeværnssoldater af fra den ene ende af Øster Voldgade til næsten den anden.

I løbet af dronningens 50 års regenttid har Fredericia både stået på listen over sommerbesøg med kongeskib, men også en række besøg, hvor dronningen har været i byen for at kaste royalt skær over festlige anledninger.

Kongelig hofleverandør af drikkevarer Tuborg indviede det store moderne bryggeri i 1979. Dronningen og prinsgemalen deltog. Arkivfoto: Peter Honoré/lokalhistorisk arkiv

I 1979 var det indvielsen af Fredericia Bryggeri, som dronningen valgte at kigge forbi. I 2007 var den kunstinteresserede dronning med ved indvielsen af Bjørn Nørgaards store værk "Elsk din Fjende" i Christianskirken. I 2018 var Sct. Michaelis Kirkes 350 års jubilæum et royalt besøg værd.

"Elsk din Fjende" forklarede Bjørn Nørgaard regentparret. Dronningen har gennem sine 50 år som regent også fundet tid til selv at dyrke sine kreative evner, så det var en meget interesseret dronning, der lyttede til professoren i Christianskirken. Arkivfoto: Peter Honoré

Og kom hun ikke med skib, så tog hun også gerne en helikopter for at komme til fæstningsbyen. I 2019 var hun på sit seneste besøg i Fredericia. Hun landede på en iskold dag ved Ryes Kaserne for at slå et søm i en ny fane til det nye føringsstøtteregiment.

På en iskold og regnfuld dag landede dronningen i helikopter ved Ryes Kaserne for at slå et søm i regimentets nye fane. Foto: Morten Kiilerich

Museerne i Fredericia har for at markere dronningens jubilæum lagt en række af Peter Honorés foto ud på museets facebook-side.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Her er Fredericias nye Lidl: Så stor og grøn bliver butikken

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Cyklister får ingen hjælp fra ministeren: De må leve med at overtage bilisternes vigepligt

Fredericia For abonnenter

Nye og garvede byrødder får grundig intro efter sidste års turbulens: - Stor fejl, at det blev aflyst sidst

Kolding

Hvalen i Kolding Fjord bliver liggende: - Det tegner ikke så godt, det er ikke en hval, der har det særlig godt

Fredericia

Jan er muligvis verdens største nørd: Planlægger at åbne museum med sin samling

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Erhverv For abonnenter

69-årige Mogens kører 70.000 kilometer om året med rensetøj: - Jeg syntes, at jeg var lidt for frisk til ikke at lave noget

Stefan rev rødderne op og kastede sig ind i 'udskældt' branche: - Jeg har ikke et sekund fortrudt

Fredericia

Udsigt til en Lidl mere i Fredericia: Så meget snupper ny stor butik fra de andre

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Fredericia

Ny tankstation åbner inden for et par uger: Vaskehal kommer til på sigt

Fredericia For abonnenter

Lennie afvist efter 50 år i Danmark: Forening støtter nu lægepar i kamp for 78-årigs statsborgerskab

Fredericia HK

FHK gik fra to kampe til nul - nu skal klubben alligevel spille træningskamp

Annonce