Annonce
Natur

Se de smukke billeder: Mælkebøtten er elsket og hadet som ingen anden

Mælkebøtter. Maj 2020. Foto: Jacob Iskov
Mælkebøtten er beundret for sin skønhed, men kun så længe, den holder sig uden for vores haver, skriver Jacob Iskov.
Annonce

Forårets farver - gult og grønt - er virkelig i spil ude på markerne i denne tid.

Rapsen står som et bølgende gult hav omgivet af grønne marker.

Og på mange græsningsarealer og i grøftekanter har mælkebøtten holdt sit triumftog og bredt sine mange gule kronblade ud i de smukkeste, runde kurve i så stort et antal, at de nærmest danner et gult blomstertæppe med mælkebøttens bladrosetter som den indvævede grønne bundfarve.

Flot er det. Men for at få det optimale syn af det gul/grønne tæppe kræves det, at solen skinner, idet mælkebøttens blomsterkurv kræver sollys for at åbne sig.

-

Den samme græsmark, der om morgenen er helt grøn, kan hen på formiddagen, når solen er kommet højere på himlen, stå lysende gul. Og om aftenen, når solen er nede, er marken igen grøn.

Mælkebøtten eller løvetand, som den også hedder, er en nok den mest almindelige ukrudtsplante i Danmark. Den har gennem tiderne fået en del øgenavne, blandt andet "Fandens mælkebøtte" og "Vorherres gulddukater" - alt afhængigt af, hvordan man opfatter den.

For haveejere med bede og græsplæne er der vist ingen tvivl om øgenavnet, og mange haveejere kæmper en ulige kamp for at holde mælkebøtterne væk fra deres have. I kampen anvendes der pesticider, hormonmidler, petroleum samt diverse mere eller mindre raffinerede redskaber - men mælkebøtten overgiver sig ikke så let. Den har en fantastisk evne til at genopstå fra selv den mindste rodrest, og så producerer en enkelt af de gule blomsterkurve i hundredvis af frø, som ved vindens hjælp spredes overalt.

-

Kigger man nærmere på den gule blomst, kan man se, at den faktisk består af rigtig mange enkelte blomster, der hver har et langt, gult og tandet kronblad.

Når blomsten efter 10-12 dage visner, dannes de karakteristiske hvide og kuglerunde frøstande, hvor hvert enkelt frø sidder for enden af et paraply-formet fnok.

Mælkebøttens blomstring topper i maj, og derefter sker forvandlingen: Den gule mark bliver hvid af frøstande, og der må være millioner af frø bare fra en enkelt mælkebøttefyldt græsmark.

Personligt synes jeg faktisk, at marken også på dette tidspunkt er smuk. Og går man tæt på, dukker små overraskelser op. Se for eksempel den lille, røde kanttæge, der sidder over fnokkene på en frøkugle. Flot, flot!

-

Mælkebøtternes gule blomster tiltrækker et hav af forskellige insekter, ikke mindst bier, som nyder godt af blomsternes nektar og pollen. Mælkebøtten selv har ikke megen gavn af insekterne, idet den er selvbestøvende og altså ikke afhængig af insekternes besøg.

Stopper man op og giver sig lidt tid ved en mark eller grøftekant fuld af mælkebøtter, går der ikke lang tid, før der både har været sommerfugle, bier og biller forbi. Og det er tydeligt, at citronsommerfuglen nyder at have snablen langt nede i mælkebøtteblomsten.

-

Navnet mælkebøtte hænger blandt andet sammen med, at alle dele af planten og især den hule blomsterstængel indeholder en mælkehvid saft. Alle, der har plukket mælkebøtter til buketter eller kranse, har helt sikkert undret sig over, at den hvide saft smitter af på hænderne og dér bliver brun - og der skal vaskes meget grundigt for at fjerne den brune farve.

Til slut skal det da lige nævnes, at mælkebøtten lige fra middelalderen har været og er stadig meget brugt til naturmedicin. I helsekostbutikkerne er der masser af produkter, som er lavet af mælkebøtteekstrakt. Og det er da også almindelig kendt, at mælkebøttens blade kan bruges i salater og til urtete, mens blomsten kan bruges som smagstilsætningsstof i for eksempel vin- og ølfremstilling. - Så på mange måder elsket og hadet - ja ... det er altså bare mælkebøttens lod.

Mælkebøtter. Maj 2020. Foto: Jacob Iskov
Mælkebøtter. Maj 2020. Foto: Jacob Iskov
Mælkebøtter. Maj 2020. Foto: Jacob Iskov
Mælkebøtter. Maj 2020. Foto: Jacob Iskov
Mælkebøtter. Maj 2020. Foto: Jacob Iskov
Mælkebøtter. Maj 2020. Foto: Jacob Iskov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Nyopfundet stævne fandt fodfæste i Fredericia: Lokale triatleter kæmpede mod sig selv og varmen

Fredericia

Mand på Østerstrand truede med at stikke folk med kniv: Sigtet for trusler på livet

Annonce