Annonce
Danmark

Læs guiden: Sådan vælger du det bedste stofmundbind

Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Nu anbefaler Sundhedsstyrelsen (også) stofmundbind. Her får du en guide til at vælge det bedste.
Annonce

Mundbind og masker er blevet en del af en ny corona-virkelighed i Danmark.

I skrivende stund anbefaler Sundhedsstyrelsen brug af mundbind i offentlig transport i hele landet, mens det er et krav i Aarhus, hvor smittetallet er højt.

Kirurgiske engangsmundbind er stadig at foretrække, men man kan til nøds bruge stofmundbind, lyder den nyeste vejledning fra Sundhedsstyrelsen, der ellers har været tilbageholdende med at anbefale stofmundbind.

Stofmundbind kan både købes i butikker og laves selv, men uanset om du køber eller syr selv, hvordan vælger du så det rigtige?

Jo flere lag, der er i masken, des bedre er masken til at fange og filtrere partiklerne, du indånder og udånder.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Sundhedsstyrelsen herhjemme og flere andre udenlandske sundhedsmyndighederne anbefaler tre lag til stofmundbind.

»Minimum 3 lag er godt. 4 og 5 kan man også godt bruge. Det handler om balance, så længe man ikke har problemer med vejrtrækningen,« fortæller Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, til Videnskab.dk.

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen lyder på, at det inderste lag bør »være fugtabsorberende og føles behageligt mod ansigtet. Det er en god ide at vælge lyst materiale, så du kan se, om det er snavset.«

WHO anbefaler, at man bruger tætvævet bomuld, som inderste lag, og det bakkes generelt op af forskningen på området.

Hvis du har et stofmundbind af tre lag, vil det andet eller midterste lag fungere som en slags ekstra filter. Det andet lag kan enten være syet ind i masken, eller det kan være et filter, man selv skifter ud, hvis din maske er designet til det.

Fidusen med stoffet til det andet lag er, at det skaber en form for elektrostatisk filter, der fanger partikler med statisk elektricitet.

WHO anbefaler ikke-vævet materiale såsom polypropylen det det lag, der skal fungere som filter. Polypropylen er et syntetisk materiale, der for eksempel bruges til at fremstille svedtransporterende tekstiler som sportsundertøj. CDC anbefaler chiffon som filtermateriale.

Mens det inderste lag bør være fugtabsorberende, så det suger partiklerne fra dit åndedræt til sig, bør det yderste lag omvendt være fugtafvisende, så din maske ikke suger alle partiklerne i luften til sig.

»Yderste materiale skal være vandafvisende. Her er et syntetisk materiale som polyester oplagt,« bekræfter Karen Marie Hasling, der er tekstilingeniør og adjunkt ved Designskolen Kolding.

WHO anbefaler, at det yderste lag kan være lavet af polyester eller en blanding af polyester og et andet materiale.

Sidste ting, du skal være opmærksom på, er pasformen på masken.

Faktisk kan utæthed omkring masken gøre en maske op til 50 procent mindre effektiv, påpeger en forskergruppe fra Center for Nanoscale Materials i deres studie i American Chemical Society Nano.

En maske med god pasform dækker din næse og dine kinder helt tæt.

Hvis du selv vil sy en maske, skal du være opmærksom på, at den gerne må have noget volumen eller ekstra tykkelse på siderne, så den sidder tættere. Det kan man også gøre på andre måder. Her er det vigtigste, at man ikke ender med en ‘flad’ rektangel, men forsøger at skabe et hulrum, forklarer Karen Marie Hasling.

Kilde: Videnskab.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ældre Sagen udskyder årsmøde i idrætscenteret: - Vi finder det rigtigst

Fredericia For abonnenter

Få overblikket: Coronasmitten er spredt over alt i Fredericia

Annonce