Annonce
Fredericia

Se kort og listen: Hele kanalbyen får navne

Den første kanal i FredericiaC er døbt Frederiks Kanal efter byens grundlægger Frederik den 3. Foto: Claus Bjørn
Fredericia - Fredericia Byråd har godkendt navnene for samtlige kanaler, gader, pladser og promenader i den nye kanalbydel FredericiaC.

Navnene tager afsæt i områdets og byens historie som kongeby, fæstningsby og en vigtig handels- og industriby, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Den første kanal i FredericiaC, der står næsten færdig, er døbt "Frederiks Kanal" efter Fredericias grundlægger Frederik den 3.

Se kortet over FredericiaC her.

- Navnene bidrager til at binde den historiske bymidte sammen med den nye bydel og på den måde smelter byens historie og fremtid sammen, siger borgmester Jacob Bjerregaard, Fredericia Kommune.

- Det er usædvanligt for et byudviklingsprojekt af FredericiaC's størrelse, at hele bydelen bliver navngivet på én gang. På samme tid er navngivningen en hjælp for investorer, udviklere og mæglere, der kan bruge stednavnene i markedsføringen af deres byggeprojekter, siger projektdirektør Tim E. Andersen.

På dette kort kan du se de forskellige navne på gader og torve i området.

Her er navnene på gader, kanaler og promenader

Ahlmanns Torv - Thomas Jürgen Ahlmann, ølbrygger og brændevinsbrænder.

Badeanstalten - Øst for Gl. Havn lå tidligere to militære badeanstalter.

Bersodde - Det oprindelige navn for den første skanse på stedet, og byens første navn.

Borgmestrenes Plads - Henviser til alle borgmestre i Fredericia samlet fra 1773 til nutiden.

Brøchners Torv - Købmand Thøger Brøchner havde blandt andet pakhus på stedet ved Gl. Havn.

Carolinelund - Tidligere lystanlæg i området.

Deichmanns Torv - Andreas Deichmann, proviantforvalter og kancelliråd.

Delmenhorstsgade - Grevskab, der var en del af den danske konges besiddelser.

Esplanaden - Et frit område mellem byens bebyggelse og fæstningens kastel.

Fisketorvet - Et af de to torve, der var planlagt fra grundlæggelsen af Fredericia.

Frederiksodde - Byens første bynavn indtil 1664, hvor det blev ændret til Fredericia.

Frederiks Kanal - Frederik 3. var konge af Danmark 1648-1670 og grundlagde Fredericia i 1650.

I 1660 blev Frederik 3. Danmarks første enevælde konge.

Færø Plads (Bastion) - Færø bastion skulle sammen med Pinneberg bastion beskytte den oprindelige kanalindsejling til Fredericia.
Garverstræde - Henviser til garverierne, der fandtes i byen.

Gl. Havn - Henviser til den første egentlige havn, der blev gravet i 1808-1816.

Gl. Pakhusstræde - Henviser til, at der i dette område tidligere lå mange pakhuse i nær tilknytning til Gl. Havn.

Havnemøllevej - Henviser til havnemøllen og blodmøllen, der lå i området.

Heklas Kaj - Hekla var et dampskib, kanonbåd, og med i både 1849 og 1864.

Hyrups Torv - Morten Petersen Hyrup, gæstgiver

Ilulissat Plads - Fredericias grønlandske venskabsby.

Kalkstræde - Henviser til produkt, der blev ind- og udskibet fra Gl. Havn

Kanonstræde - Gammelt oprindeligt gadenavn til Kastellet.

Kaptajn Fischers Plads - Otto Wilhelm Fischer, kaptajn og møller på Havnemøllen

Kastelsvej - Henviser til fæstningsbyen Fredericias kastel.

Krackes Torv - Fabrikant Diederich Hermann Kracke (1818-1865) flyttede fra Flensborg til Fredericia i 1837, hvor han grundlagde et stort sukkerkogeri. Sukkerkogeriet blev siden solgt til militæret og omdannet til tøjhus i Gothersgade.

Kongensstræde
Kulstræde - Henviser til produkt, der blev ind- og udskibet fra Gl. Havn

Langebro - Den nordlige pier ved Gl. Havn.

Loehrsvej - Fabrikant og konsul C.W. Loehr.

Mortensens Torv - Knud Julius Georg Mortensen, mægler

Peter Buhls Kaj - Dansk søhelt født i Fredericia 1789, død ved Lyngør 1812. Søn af borgmester Hans Buhl.

Pinnebergs Bastion - Pinneberg bastion skulle sammen med Færø bastion beskytte den oprindelige kanalindsejling til Fredericia.

Pinnebergsgade - Pinneberg var en del af den danske konges besiddelser.

Prinsens Kanal - Henviser til prins Frederik Carl Christian (den senere kong Frederik 7.), der opholdt sig i Fredericia 1834-1839.

Præsidenternes Plads - Fredericias øverste embedsmand havde i perioden 1650-1773 titlen præsident.

Saltstræde - Salt blev ind- og udskibet fra Gl. Havn

Schmidts Torv - Jacob Petersen Schmidt, tobaksfabrikant.

Skanseodde - Navnet på odden hvor Kastellet møder Lillebælt.

Skibsbroen

Slæbestedet

Stribbroen - Anlægsbro fra 1700-tallet, hvor alle skibe måtte lægge til inden havnen blev opført i 1808-1816.
Sophie Amalies Kanal - Dronning af Danmark, gift med byens grundlægger kong Frederik 3.

Sukkerstræde - Henviser til produkt, der blev ind- og udskibet fra Gl. Havn

Søndervold - Henviser til den del af fæstningsanlægget, der lå ud mod Lillebælt mod syd.

Tobaksstræde - Henviser til produkt, der blev ind- og udskibet fra Gl. Havn

Toldkammeret - Fredericia Toldkammer lå i dette område fra 1810'erne til 1941.

Utzons Torv - Jens Jacob Utzon, købmand

Valeurs Torv - Ulrik og Frederik Valeur trælasthandlere

Ved Kongens Punkt - dette sted er udgangspunkt for det cirkelslag, der danner Voldens bue.

Voldmesterstræde - voldmester var titlen på den opsynsmand, der førte tilsyn med fæstningsanlægget.

Wulffs Torv - Carl Abraham Wulff, garver, medlem af borgerrepræsentationen for mosaisk menighed.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Må vi bede om et 'velfærdsløft' til by og vold

Læserbrev: Det er dejligt, at der alligevel bliver penge til at prioritere børn og ældre. Vores borgmester taler ligefrem om et "velfærdsløft". Der blev ellers truttet kraftigt i dommedagsbasunerne, og mange fik sig nogle søvnløse nætter over forslag til drabelige besparelser på de kommunale budgetter. Men der er trods alt temmelig mange fredericianere, der hverken er børn eller servicekrævende ældre. Vi vil gerne se, at tidligere byråds investeringer i en smukkere by ikke fortsat bliver misligholdt. Sådan tror jeg, at mange føler, men jeg kan jo ikke vide det! Der skal vand i vandrenden og vand i springvandene, og udgåede træer i byens gader skal erstattes. Nørreport skal have en overhaling, og der er andre ting i byen at tage fat på. Fredericia Vold - vores eneste internationale attraktion - skal kunne opleves som en fæstning, et historisk monument fra en kritisk tid i vores historie. Det virker forkert, at man fra Hugo Mathiessens Vej og til Nørreport ikke kan se voldgraven - man kunne lige så godt gå i en plantage i Midtjylland. Og at man et sted kan sidde på en bænk og glo ind i nogle træer, hvor der engang var udsigt over Lillebælt, latterliggør nærmest kommunens indsats for at pleje volden. Og så er der det gamle vandværk på volden nær Lillebælt. Byrådet burde gøre en dumhed god igen og tilbagekøbe bygningen og jævne den med jorden - den ligger på gud ved hvilket år som en skændsel. Prøv lige at kigge på de budgetter endnu engang - det er trods alt småpenge i det kommunale budget, der er tale om.

Annonce