Annonce
Fredericia

Se kortet: Her er de fem steder, trafiksikkerheden skal styrkes i år

Bilister, der benytter Treldevej, kan skal fremover vænne sig til flere vejbump. Allerede i dag er der enkelte bump på vejen, som eksempelvis her lige ved Kaltoftevej. Foto: Thomas Nedergaard Rasmussen
Miljø- og teknikudvalget for godkendt forvaltningens indstilling om, hvilke trafiksikkerhedsprojekter der har højest prioritet i år.

Fredericia: Fem projekter, der skal styrke trafiksikkerheden i Fredericia Kommune, bliver efter planen sat i gang i løbet af 2020.

Det drejer sig blandt andet om en strækning på Treldevej mellem Kaltoftevej og Nordre Kobbelvej. Her ønsker kommunen at sikre en ensartet hastighed samt skabe mere sikre og trygge krydsningsmuligheder. Det skal gøres ved at anlægge en række vejbump, der skal erstatte de chikaner, som tidligere har fungeret som hastighedsdæmpning.

Derudover er der udsigt til ændringer i Købmagergade, på 6. Julivej, Carit Etlars Vej samt på Højrupvej, hvor der ligesom på Treldevej skal etablere vejbump. De fem projekter står øverst på en liste over de ombygninger, der giver mest værdi og sikkerhed for pengene.

- Vi vælger det ud fra nogle ganske objektive kriterier. Det ændrede vi i sidste valgperiode, for den der politiske diskussion, hvor vi hver især havde vores kæpheste, førte ikke rigtig nogen steder hen, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, Christian Bro (S).

Annonce

Når der kommer borgerhenvendelser ind, forholder vi os til dem allesammen, og de bliver noteret, men det bliver altså vægtet efter de her kriterier, så vi hele tiden sørger for, at det er dem, der er farligst, vi løser først.

Christian Bro (S), formand for miljø- og teknikudvalget

Vejbump, skilte og lys for 450.000 kroner

Prioriteringen afhænger af, hvor mange uheld der er sket på strækningen, om det er en skolevej, antallet af fartovertrædelser og hvorvidt der har været borgerhenvendelser.

- Når der kommer borgerhenvendelser ind, forholder vi os til dem allesammen, og de bliver noteret, men det bliver altså vægtet efter de her kriterier, så vi hele tiden sørger for, at det er dem, der er farligst, vi løser først, siger Christian Bro.

I Fredericia Kommunes budget var der tidligere afsat 821.000 kroner om året til at fremme trafiksikkerhed, mens der fra i år er det beløb sat ned til omkring 500.000 kroner.

Det dyreste af de fem tiltag bliver etableringen af vejbump på Treldevej. Teknik og Miljø anslår, at ændringen kommer til at koste 300.000 kroner, mens vejbump, skilte og belysning i Højrup kommer til at koste omkring 150.000 kroner.

Blandt de lokaliteter, der også har høj prioritet, men som altså umiddelbart ikke bliver løst i år, er blandt andet Sandal Bakke og Prangervej ved Damvej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byrådet mangler at svare på flere spørgsmål om købet af Voss-grunden

Læserbrev: Et enig byråd har 3. februar købt den gamle Voss-grund for 31,5 millioner kroner, og borgmester Jacob Bjerregaard er tilsyneladende en glad mand, for på Fredericia Kommunes hjemmeside kan man se, at han tilsyneladende ser rigtig mange muligheder i denne grund. I forhold til købet af grunden står jeg blot tilbage med en hel masse spørgsmål, som jeg håber, dels vores borgmester, men også det enige byråd vil gøre byens borgere og i særdeleshed undertegnede klogere på. - Den offentlige grundværdi for grunden er 4.816.600 kr. Hvad er det, der gør, at byrådet synes den er 6,5 gange så meget værd som den offentlige grundværdi? - Den pågældende grund vurderes til at have en V2-forurening. Det vil sige, at det vurderes, at jordforureningen er af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og dyr. Hvad vil det samlede byråd så bruge grunden til? - Hvis grunden er så forurenet, har man som samlet byråd så tænkt sig at sende regningen for oprensningen videre til kommunens borgere ved at bruge kommunale skattekroner på at oprense en grund for en virksomhed? - Er det samlede byråd så forhippet på at tiltrække virksomheder og være "virksomhedsvenlig", at de er klar til at betale med borgernes skattekroner, når virksomheder har svinet nærmiljøet til? - Hvorfor har det samlede byråd valgt at købe en forurenet grund til en pris der er 6,5 gange højere end den offentlige grundværdi? Hvad er meningen, og hvad skal forblive usagt? På det seneste synes jeg personligt, vi har set adskillige sager, hvor det kan undre mig, at det er kommet så vidt. Jeg forstår ikke, at vi kan have et så enigt byråd med alle de "dårlige" sager. Vi mangler nogen, der vil stille de vigtige spørgsmål og ikke bare sidde og nikke med når beslutningerne skal tages i byrådssalen. Ved seneste kommunalvalg gik jeg til valg på, at jeg ønsker langt mere åbenhed og gennemsigtighed, og det kommer jeg også til at gøre i 2021. Tydeligt er det også, at der er brug for fornyelse i byrådet, brug for nogen der er lidt alternative i forhold til det nuværende byråd. Nogen der vil stille de nødvendige spørgsmål, så kommunens borgeres skattekroner ikke bliver brugt på ting, hvor en ekstraregning der burde være kendt ikke bliver nævnt eller taget med i beslutningsprocessen. Der er brug for et byråd, hvor uenighed ses som en kilde til at blive klogere, og ikke som noget der er farligt. Hvorfor bliver de nødvendige spørgsmål ikke stillet, så vi ikke ser disse "dårlige" historier?

Annonce