Annonce
Fredericia

To, der er glade for hinanden: Ove og hans gamle Opel

To originaler: Opel Rekord Olympia og Ove Søndergaard. På netavisens video kan du komme med ud at køre. Foto: Peter Friis Autzen
Når al teknik i bilen er original, gør det ikke noget at også føreren er. Og det er Ove Søndergaard.
Annonce

Erritsø: Nogen påstår, at man kan lære meget om en mand ved at se på hans bil. Der er noget om det i Ove Søndergaards tilfælde.

Ove er kun syv år ældre end sin bil, en Opel Rekord Olympia fra 1955. Ja, faktisk kører han til daglig i en moderne bil, men Rekorden har en særlig plads i hans hjerte. Og en særlig plads at parkere på: I hjemmets carport er der kun plads til én bil - og den plads har Rekorden fået. Om vinteren er den opmagasineret indendørs - efter reglerne for veteranbiler.

Mærkaten her viser, at Oves Opel er samlet på Opels fabrik i København. Foto: Peter Friis Autzen

Ove fortæller med lune om sin bil og om hvordan den blev hans. Vi sidder i Oves åbne udestue og snakker over en kop kaffe, mens Rekorden følger med fra sin plads i carporten. Den ser næsten ud til at vide, at der tales om den.


Bilen står ifølge Ove fuldstændig originalt - pånær betrækket på sæder og døre, som han for nylig fik skiftet. Men naturligvis til det korrekte stof med det oprindelige mønster.

Bilen har været Oves i fem år.

Annonce

Pas godt på bilen

Den gamle Opel Rekord tilhørte en gang en mand, der ofte kom og besøgte Ove og hans hustru.

- Han var en eneboertype, som kiggede ind en gang i mellem. Tit om lørdagen omkring ved spisetid, siger Ove og smiler ved tanken om sin gamle ven.


Min første tanke var "Vorherre bevares!"

Ove Søndergaard


Manden hed Jens, og de to blev nære venner. Da Jens blev gammel og begyndte at skrante, forsøgte Ove at hjælpe så godt han kunne. Blandt andet med at skaffe Jens hjemmehjælp og senere plejehjemsplads. De to mødtes til gode snakke.

- Jens havde svært ved at klare sig, men pæren fejlede sgu ikke noget, siger Ove.

Oves ven, Jens, ville sikre sig, at bilen endte hos nogen., der kunne passe på den. Her kører Jens den ud af sin garage, den dag Ove købte den. Foto: Peter Friis Autzen

Jens insisterede på, at Ove skulle tage ansvaret for den gamle Opel. Ove tog opgaven på sig og købte bilen af sin ven.

- Jens døde sidste år. Det var vigtigt for ham, at bilen kom et sted hen, hvor der blev passet godt på den. Så det lovede jeg ham, siger Ove, der i dag er lidt forelsket i bilen.

Det var ellers ikke kærlighed ved første blik.

Annonce

Vorherre bevares!

Første gang, Ove så Rekorden, var da Jens havde den med på besøg og gerne ville vise bilen frem.

Det var ikke kærlighed ved første blik - men det kom til at minde om det.

Køreglæden i den gamle bil er noget ganske særligt. Og folk vinker og smiler ofte til Ove, når han kommer kørende forbi. Foto: Peter Friis Autzen

- Jeg tænkte "vorherre bevares!". Den er uden servostyring, uden radio, uden bremseforstærker, uden seler, uden airbags, uden nakkestøtter og uden alt muligt. Men Jens tvang mig til at køre en tur, og ret hurtigt kunne jeg mærke, at der var noget særligt ved det. Jeg tænkte "hvad er det for et spøgelse at køre i", siger Ove og ruller lidt med øjnene.

Men efter få minutter var han solgt.

- Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at have sådan en. Og sådan gik det, siger han.

Annonce

Søndagstur og træf

Ove og hans hustru, Karna, har meldt sig ind i Historisk Opel Klup Danmark.

De deltager i træf og ture, og har en enkelt gang været på udlandstur i den gamle bil. Det var til et træf i Norge.

- Men ellers bruger vi den mest til søndagskørsel. Men ikke kun om søndagen, siger Ove.

Luksusudstyr på handskerummet: Et ur, der kan trækkes op på bagsiden. Foto: Peter Friis Autzen

Køreglæden kan slet ikke sammenlignes med hans anden, topmoderne og praktiske bil.

- Jeg kan godt sidde og bare få lyst til at køre en tur. Uden at skulle noget. Bare køre, siger han.

På netavisen kan du se, hvordan Ove kører en tur og tager ElboBladets udsendte med på en tur ud i det smilende solskin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ældre Sagen udskyder årsmøde i idrætscenteret: - Vi finder det rigtigst

Danmark

Arbejde længe, men i eget tempo

Fredericia For abonnenter

Få overblikket: Coronasmitten er spredt over alt i Fredericia

Annonce