x
Annonce
Fredericia

Se video: Sørgmodigt mindesamvær for en af Korskærparkens unge

Stor tilslutning til fredagens mindesamvær for den 24-årige mand, som blev dræbt i Korskærparken i mandags.

Fredericia: Flere hundrede mennesker var fredag aften samlet ud for Korskærvej 6 for at mindes den 24-årige mand, som mandag ved 14-tiden blev skudt og dræbt netop på det sted.

Mindesamværet, som begivenheden blev kaldt, var arrangeret af Nadim Beydoun, som var en af den afdødes venner.

Han havde inviteret til sammenkomsten via Facebook.

- Jeg vil gerne sige 1000 tak til de mange mennesker, der har delt og liket mit opslag. Jeg havde slet ikke regnet med, at der ville komme så mange. Det gør mig utrolig glad, sagde en tydeligt berørt Nadim Beydoun.

Flere andre tog ordet - blandt andet Lotte Dræby Kristiansen, der fortalte, at hun havde boet 49 år i Korskærparken.

- Mit hjerte brænder over det, der er sket. Det skulle aldrig været sket. Det må ikke ske. Vi skal passe på hinanden, sagde hun blandt andet.

Du kan læse en reportage fra mindesamværet på frdb.dk eller i søndagsudgaven af Fredericia Dagblad.

Blomsterhavet blev større og større under sammenkomsten. Der blev også sat tændte lys af venner og bekendte til den 24-årige. Foto: Søren Gylling
Mindesamværet havde samlet flere hundrede mennesker, som alle ville mindes den afdøde, der havde boet i Korskærparken. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce