Annonce
Middelfart

Se videoen: Middelfartere vrikkede med hofterne med Vild med dans-stjernen Thomas Evers Poulsen

Danseren Thomas Evers Poulsen gæstede Middelfart lørdag og var med til at runde sommerbyen af med dansesession på rådhuset. Foto: Mads Dalegaard
Middelfart Sommerby blev afsluttet lørdag med besøg fra "Vild med dans"-stjernen Thomas Evers Poulsen, som gav middelfarterne sved på panden.

Det kørte ikke helt på skinner, da Thomas Evers Poulsen skulle besøge Middelfart lørdag eftermiddag. Først blev arrangementet rykket fra Nytorv og indenfor i Borgerservice på rådhuset på grund af regnvejret, og siden blev det skubbet lidt mere end en halv time frem, da den kendte danser fra tv-showet "Vild med dans" havnede i slem trafik på motorvejen.

Ikke desto mindre ventede alle 25-30 fremmødte tålmodigt i foyeren eller fordrev tiden i gågaden, indtil Evers var trukket i træningstøjet og klar til at indtage dansegulvet.

Her fortalte han, at han endda var fløjet fra Nordjylland til København tidligt om morgenen for at køre videre fra hovedstaden og til Middelfart for at give sin lektion.

Annonce

- Og det er ligemeget med alder og ligemeget, om man har rytme eller ikke rymte - alle kan være med, lød det fra Thomas Evers Poulsen.

Gå, gå

Middelfarterne skulle ud i en såkaldt ballroom fitness, som er kendt fra "Vild med dans". Den eneste forskel var, at de skulle danse solo.

- Gå, gå, cha-cha-cha-, gå, gå, cha-cha-cha, instruerede Thomas Evers Poulsen, da han tog fat i de første trin.

- Ja, ja, og nu begynder hofterne også stille og roligt at komme med. Vi skal bare passe på, man ikke tænker "okay, nu skal vi simpelthen til aerobic her", fortsatte han, mens de rokkende deltagere gav mere og mere slip til musikken.

To af dem var Birte Overby og Gurli Kjer. De var ikke i tvivl om, at et besøg fra Thomas Evers Poulsen var værd at vente lige lidt ekstra på.

- Det er da helt sikkert. Han er en gudsbenådet danser, mente Birte Overby, som fortsatte:

- Han kan bare det med dansetrinene, og han er god til at få folk til at yde det, de kan yde.

- Ja, han har et eller andet med udstrålingen, tilføjede Gurli Kjer, der ligesom Birte allerede havde set danseidolet i fjernsynet mange gange.

Annonce

Sommerbyen sluttede

Thomas Evers Poulsen var i Middelfart for at være med til at markere afslutningen på Middelfart Sommerby, som for andet år i træk har været afholdt i et samarbejde mellem Brobygning Middelfart og Middelfart Handel og forenings- og erhvervslivet.

Denne lørdag var således den fjerde i træk, hvor der var musik og aktiviteter i midtbyen og længere åbningstider i butikkerne.

Der var ingen, der holdt sig tilbage, da deltagerne først havde fået Thomas Evers Poulsens trin ind under huden. Foto: Mads Dalegaard

Det betød imidlertid ikke, at gæsterne ikke var fuldstændig i deres es - i hvert fald at dømme ud fra Thomas Evers Poulsens kritik:

- Tænk engang, hvis Allan Simonsen havde gjort det der på så kort tid. Jeg kan mærke, vi skal op i tempo.

Inden længe drønede Fyr og Flammes Melodi Grand Prix-hit fra i år, "Øve os på hinanden", i højttalerne i indgangen til rådhuset, mens middelfarterne flyttede fødderne hurtigere og hurtigere.

Selvom Thomas Evers Poulsen var 30-40 minutter forsinket, var op imod 30 middelfartere stadig klar på dans, da tv-kendissen bød op. Foto: Mads Dalegaard
Thomas Evers Poulsen har været med i "Vild med dans" i samtlige sæsoner, og han er selvfølgelig også at finde i programmet igen i år. Foto: Mads Dalegaard
Der var lige en enkelt, der trak aldersgennemsnittet på rådhuset en hel del ned, da Thomas Evers Poulsen kom på besøg. Foto: Mads Dalegaard
Lørdag eftermiddag gæstede Thomas Evers Poulsen fra "Vild med dans" Middelfart for at lære de fremmødte nogle klassiske trin. Foto: Mads Dalegaard
Lørdag eftermiddag gæstede Thomas Evers Poulsen fra "Vild med dans" Middelfart for at lære de fremmødte nogle klassiske trin. Foto: Mads Dalegaard
Lørdag eftermiddag gæstede Thomas Evers Poulsen fra "Vild med dans" Middelfart for at lære de fremmødte nogle klassiske trin. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: FC Fredericia er videre i pokalturneringen

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Fredericia HK For abonnenter

Farvel til FHK's cheftræner - derfor er Jesper Houmark nødt til at stoppe

FC Fredericia

Videoanalyse: Ung midtbanespiller scorede to gange og sendte FC Fredericia videre i pokalturneringen

Fredericia

Havmiljø-ekspert sår ny tvivl om Marina City: Beregninger om klapning ved Trelde Næs er ikke gode nok

Alarm 112

Voldsomt færdselsuheld i Fredericia: Mindst to tilskadekomne

Middelfart

Gymnasiet har igen lavet journalistik med avisen: Torsdag blev forløbet rundet af med debatmøde

Fredericia For abonnenter

Boligpriser styrtdykker: Glemt losseplads kan koste uheldig husejer 600.000 kroner

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Fredericia HK

Tidligere landstræner og OL-vinder bliver ny træner for FHK

Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Fredericia

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Annonce