Annonce
Fredericia

Se videoen: Populær sanger poppede op i Fredericia for at promovere sit nye album

Den storsælgende sanger Jacob Dinesen besøgte tirsdag eftermiddag Fredericia for at skrive autografer og sælge sit nye album.

Fredericia: Det var bidende koldt, men blev hurtigt lunt, da Jacob Dinesen tirsdag eftermiddag åbnede sin pop up-pladebutik på Rådhuspladsen i Fredericia.

Lige ved siden af det store juletræ kom stribevis af fans ind i den store folde ud-skurvogn og fik julelys i øjnene, da de mødte den pladeaktuelle sanger. Der blev skrevet autografer, hyggesludret og taget selfies til den store guldmedalje i takt med, at vognens varmeanlæg fik fat.

Dinesens tredje album "Found it" udkom i fredags, og mange fans kom for at købe et cd-eksemplar af manden selv. En del valgte også at købe musikken på vinyl. Og enkelte endda i en særlig samler-udgave på blå vinyl.

En af fansene var Erna Olsen, der var kommet kørende 157 kilometer fra Hobro for at møde sit idol.

- Han er bare fantastisk. The one and only. Hans stemmer er af en anden verden. Hans sange er gode på hver sin måde. Og der er mening i hans tekster, lød det fra Erna, der i et stille øjeblik fik en hyggesludder med Jacob Dinesen i sofaen.

Pop up-butikken lukker klokken 17:30. Kort derefter trækkes der lod om 25 pladser ved en eksklusiv intim-koncert, der finder sted klokken 19:30.

Annonce
Selfies blev der taget masser af. Foto: Peter Friis Autzen

Brødtekst

Flere fans hjalp hinanden med at få taget det helt rigtige foto. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Alarmer kan ikke holde tyvene væk alene - men det kan være et fint bidrag

Annonce