Annonce
Middelfart

Sejlbåd sank i marinaen: Brandfolk rådførte sig med miljøvagten på grund af lækket diesel

Trekantbrand var torsdag ude til et mindre spild af diesel, efter en båd var sunket i Middelfart Marina. Arkivfoto: Palle Herløv
Annonce

Middelfart: En sejlbåd sank natten til torsdag i Middelfart Marina.

Det fortæller Johnny Rasmussen fra Trekantbrand, der rykkede ud til stedet torsdag eftermiddag på grund af, at der var observeret dieselforurening i vandet.

Da indsatslederen kom frem, stod båden på bunden af havnebassinet. Den uheldige ejer af båden var allerede opmærksom på, at den var sunket.

Johnny Rasmussen kunne konstatere, at der lugtede af diesel i området, og at der var et tyndt lag diesel i vandoverfladen, og derfor kontaktede han den fælleskommunale miljøvagt.

- Vi får at vide, at vi ikke rigtig kan suge det op, for det er så lille en film (lag af diesel, red.), men at det lugter et stykke tid, og så er det egentlig solen, der får det til at fordampe, siger indsatslederen.

Johnny Rasmussen fortæller videre, at det torsdag ikke var muligt at identificere årsagen til forliset. Ifølge hans oplysninger skulle båden bjærges fredag. /jomni

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Vellykket dansk EM-premiere: Det ligner allerede en billet til mellemrunden

Annonce