Annonce
Fredericia

Sejlede i nyindkøbt båd: Eksplosion sendte mænd over bord og på hospitalet

Eksplosionen skilte båden ad. Foto: Henrik Larsen

To mænd på 48 og 50 år blev kastet over bord, da der pludseligt opstod en eksplosion på en nyindkøbt rib-båd med en påhængsmotor på 175 hestekræfter.

En sejltur i en nyindkøbt rib-båd med en påhængsmotor på hele 175 hestekræfter endte med et ordentligt brag omkring klokken 17.30 lørdag eftermiddag.

Båden befandt sig på dette tidspunkt i Lillebælt mellem Ny og Gamle Lillebæltsbro, da en eksplosion sendte de to mænd i båden over bord.

Ifølge Fyns Politi var eksplosionen så kraftig, at den skilte bådens bund fra overdelen.

Politiet har endnu ikke haft mulighed for at tale med de to mænd, som blev bjærget i land af en anden sejler i området.

Ifølge politiet har de to mænd formentligt begge pådraget sig skader på benene og muligvis også på ryggen. De blev efterfølgende kørt til hospitalet.

Båden er blevet bjærget i land, hvor den vil blive undersøgt nærmere. Umiddelbart har politiet en mistanke om, at det kan være en utæthed omkring brændstoftanken, der kan have udløst den voldsomme eksplosion.

Annonce
Foto: Henrik Larsen
Foto: Henrik Larsen
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

'Dybt bekymrende': Øget arveafgift er gift for små og mellemstore virksomheder

Læserbrev: Tirsdag 22. oktober forhandlede vi i Folketinget det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat for 2020. Et af de emner, der blev grundigt debatteret, var det forfærdelige forslag fra de røde partier om at tredoble generationsskiftebeskatningen af danske familieejede virksomheder. Det er godt for Danmark, at vi har mange veldrevne familieejede virksomheder. Det er faktisk ikke en dårlig ting, sådan som venstrefløjen ellers gerne vil have det til at lyde, når de gang på gang påstår, at "det drejer sig om rige godsejere". Fakta er nemlig, at det overvejende drejer sig om små og mellemstore virksomheder - iværksættere, servicevirksomheder, blikkenslagere, tømrermestre, snedkere osv. Produktion, service og erhverv, altså en helt central del af dansk erhvervslivs dna. Således er det ikke grever, baroner og milliardærer, som vil nyde glæde af succesfuld generationsskifte. 23.000 virksomheder med 300.000 ansatte står foran et generationsskifte inden for de næste 10 år. Det er kun godt, at en lav arveafgift har øget sandsynligheden for, at disse virksomheder kan bevares på den enkelte families hænder i forbindelse med generationsskifte. Selvfølgelig har vi også Lego og Danfoss og et par håndfulde godsejere, som nyder godt af afgiftsnedsættelsen på lige fod med alle andre. Men det er faktisk heller ikke nogen dårlig ting. Danmark ville være et fattigere sted uden Lego og Danfoss - også i kroner og ører! Derfor er det dybt bekymrende, at regeringen nu lægger op til at øge skatten med over en mia. kr. Det er dårligt nyt for dansk erhvervsliv og ikke mindst de 800.000, som er ansat i de familieejede virksomheder. Det er en kortsigtet beslutning, som måske nok på kort bane kan skaffe finansiering til alle de milde gaver, som regeringen og deres røde støttepartier ønsker at tilgodese udvalgte grupper, eksempelvis 300 mio. kr. til overvejende herboende udenlandske børnefamilier på passiv forsørgelse. Naturligvis skal der finde en rimelig beskatning sted, når virksomhedsejere udlodder dele af virksomhedens værdier via aktieudbytte eller alt muligt andet til virksomhedens ejere. Det er kun ret og rimeligt. Men det svarer til at save i den gren, man selv sidder på, når man vil gøre generationsskifte så meget dyrere for familieejede virksomheder.

Annonce