Annonce
Trekantområdet

Seks anholdt for narko-salg i Vejle-området

Seks personer, som mistænkes for at stå bag narkosalg i Vejle-området, fremstilles fredag formiddag i grundlovsforhør. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Vejle: Fire mænd og to kvinder fremstilles fredag formiddag i et grundlovsforhør i Retten i Kolding.

De seks personer sigtes for handel med narkotika og for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser videre, at de seks personer blev anholdt efter en "kort intensiv efterforskning", og og de seks menes at stå bag handel med narkotika til købere i Vejle-området.

De seks personer mistænkes for at have solgt cirka 370 gram kokain til et større antal købere i vejle-området og derudover for at have været i besiddelse af yderligere cirka 470 gram kokain og hash til videresalg.

De sigtede er to kvinder på 20 og 45 år, som begge er bosiddende i Vejle samt fire mænd på henholdsvis 21, 22, 23 og 25 år. Den 25-årige er fra Vejle, mens to af mændene er fra Ikast og en fra Aarhus.

Grundlovsforhøret afholdes for lukkede døre og politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen, oplyses det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Byggerod i Føtex City: Varehus udvider og bliver testbutik for nyt koncept

Fredericia

Nyt trænings- og legeområde undervejs: Ombygning af sundhedshuset rykker udenfor

Annonce