Annonce
Erhverv

Selskab køber grund: Om nogle uger bliver det til en parkeringsplads

Denne grund på Vesterballevej forvandles snart til en parkeringsplads. Bag købet står virksomheden DM Finans. Foto: Klaus Madsen

Der er brug for flere parkeringspladser på Vesterballevej. Selskabet DM Finans har købt en grund til formålet. I første omgang skal pladserne bruges af DLG, og siden tager Byens Bilpleje dem i brug.

Fredericia: Selskabet DM Finans har købt en mindre grund på 5400 kvadratmeter på Vesterballevej i Snoghøj af Fredericia Kommune.

Købet er netop godkendt af byrådet.

På arealet skal anlægges parkeringspladser til opmagasinering af biler, oplyser selskabets direktør Morten Nielsen, som også er direktør og medejer i Byens Bilpleje.

Byens Bilpleje flytter snart ind i nye lokaler på Vesterballevej, hvor der i øjeblikket er ved at blive opført et kontorhus over for Videnparken. Grunden på 5400 kvadratmeter, hvor der opføres en parkeringsplads, ligger lidt længere nede ad Vesterballevej.

I første omgang bliver det dog ikke Byens Bilpleje, der skal bruge parkeringspladserne.

- I det første halvandet år er det aftalt, at DLG lejer grunden, som bliver parkeringsplads for deres ansatte. Når DLG rykker videre, benytter vi pladsen i stedet, siger Morten Nielsen.

Grovvareselskabet har flyttet hovedkvarteret fra København til Fredericia og tog 26. oktober første spadestik til et nyt domicil på Ballesvej i Snoghøj. Men lige nu har DLG et midlertidigt domicil på Vesterballevej, hvor der altså er et ekstra behov for parkeringspladser til medarbejderne.

Annonce

I det første halvandet år er det aftalt, at DLG lejer grunden, som bliver parkeringsplads for deres ansatte. Når DLG rykker videre, benytter vi pladsen i stedet.

Morten Nielsen

Grus-underlag

Den nye parkeringsplads anlægges med et grusunderlag på grunden, som har NCC's asfaltlaboratorium som nærmeste nabo.

- Vi håber, at parkeringspladsen står færdig om fire-fem uger, siger Morten Nielsen.

DM Finans køber grunden af Fredericia Kommune for små 900.000 kroner, og byrådet har godkendt handlen ved seneste byrådsmøde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce