Annonce
Debat

Selv Victoriatiden virker som en vild tid i forhold til nu

Solvej J. Nielsen. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Det er latterligt, at en politisk leder skal gå af, fordi han for 10 år siden lagde hånden på et kvindelår og endda har sagt undskyld og er blevet tilgivet.

Hvorfor skal det pustes op nu?

Overfald og svære overgreb kan ikke forsvares og skal selvfølgelig dømmes, men det er vanskeligt at have respekt for de kvinder, som påstår, at de var ude for en krænkelse for 10 , 20 eller 30 år siden, og som først melder ud nu og skriver sig på diverse MeToo-lister.

Hvorfor reagerede de ikke, da det skete?

Er der gået prestige i at komme på listerne?

Er kvinder blevet så svage, at de ikke kan slå over fingrene og omgående sige fra, hvis de føler sig forulempet?

Må der slet ikke være et spil mellem mænd og kvinder?


Hold fast, hvor er vi på vej til en kedelig verden, hvor meget er forbudt, og hvor vi begynder at anmelde og udskamme hinanden.

Solvej J. Nielsen


Hold fast, hvor er vi på vej til en kedelig verden, hvor meget er forbudt, og hvor vi begynder at anmelde og udskamme hinanden og optræde som privat politi og moralister uden humor:

Man må ikke sige Eskimo og andre forbudte ord. Man må ikke køre fem minutter i et næsten tomt tog eller købe sig en tag-med-kaffe uden at skulle påtvinges mundbind. Man må ikke røre ved hinanden, for det kunne opfattes som sexchikane eller give corona.

De fleste fornøjelser er lukket ned eller begrænset.

Selv Victoriatiden virker som en vild tid i forhold til nu.

Er det virkelig den vej, vi skal fortsætte?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Statsministeriet indkalder til pressemøde om corona

Annonce