Annonce
Danmark

Hvad vil det sige at 'medvirke': Omstridt læge skal i retten for sin rolle i selvmord

Ordet "medvirke" vil være i fokus, når sagen mod den fynske læge Svend Lings i dag når Højesteret. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Hvad vil det sige at "medvirke" til selvmord? Det bliver omdrejningspunktet, når den fynske læge Svend Lings sag i dag behandles i Højesteret.

Kriminal: Ét ord vil være i fokus, når sagen mod den fynske læge Svend Lings i dag når Højesteret. Ordet er "medvirke". Lings er nemlig dømt for medvirken til selvmord i to og tre tilfælde ved de to tidligere retsinstanser, hvor han blev idømt først 40 dages som senere blev skærpet til 60 dages betinget fængsel for den gerning.

Hans forsvarer, Hanne Rahbæk, vil nu over for Højesteret argumentere for, at ordet er anvendt forkert. Det fremgår af påstandsargumenterne, som avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Kernen i hendes argumentation er, at Svend Lings ikke har medvirket aktivt ved selvmord og selvmordsforsøg ved at være til stede eller ved at udskrive medicin. Han har derimod rådgivet om, hvordan man kan tage sit eget liv ved hjælp af almindeligt kendte lægemidler, og han har på en hjemmeside beskrevet, hvordan disse bruges mest effektivt. En hjemmeside, som ifølge justitsministeren er beskyttet af ytringsfriheden og ikke kan fjernes. Oveni kommer, at det er en menneskeret selv af afslutte sit liv.

Med Svend Lings' ord er der altså tale om, at han har refereret fra en lovlig hjemmeside og svaret på spørgsmål for at hjælpe nogen med at begå det selvmord, som de har ret til. Lings mener derfor ikke, at han har medvirket til selvmord, fordi han har refereret fra lovligt materiale til mennesker som vil udøve en menneskeret ved at slutte deres liv. Hvordan kan det være ulovligt at hjælpe syge, desperate og forpinte mennesker til en menneskeret, spørger han.

Annonce

Svend Lings

Svend Lings er pensioneret læge og bor i Kværndrup på Fyn.

Han er manden bag "Læger for Aktiv Dødshjælp", og han har offentlig gjort en manual til mennesker, som ønsker at begå selvmord.

Lings er ekskluderet af Lægeforeningen for at have handlet uetisk.

Hjalp med råd og dåd

Anklageren, Anne Risager, mener derimod, at Svend Lings ved "tilskyndelse, råd og eller dåd" forsætligt har medvirket til, at en konkret person har begået selvmord, og det er strafbart.

I ét af de tre forhold, Lings er dømt for, fortrød manden sit selvmordsforsøg og gennemførte det ikke, og her mener forsvaret således ikke, at der var tale om et selvmordsforsøg. Svend Lings kunne således ikke have medvirket til et forsøg, som ikke blev gennemført, lyder forsvarets argument.

Det mener anklageren dog gælder, fordi det har Landsretten allerede slået fast, og det er ikke Højesterets opgave at tage stilling til, om Landsretten har brugt reglerne rigtigt i sin bevisførelse.

Anklageren mener, at der samlet set skal ske en "markant skærpelse" af de 60 dages betinget fængsel, som Svend Lings blev idømt i Landretten. Omvendt går Svend Lings' forsvarer efter frifindelse eller subsidiært en mildere straf.

I dag fremlægger Hanne Rahbæk og Anne Risager deres argumenter for retten, men dommen afsiges først om en uges tid.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce