Annonce
Fredericia

Selvom lodsejer siger nej: Enigt byråd vil udstykke grunde på anden mands jord

Det tjener almenvellet at sikre nye byggegrunde i Fuglsang Vest, mener politikerne, som derfor er klar til at ekspropriere, hvis ejeren ikke vil sælge. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Der er behov for flere attraktive byggegrunde i Fredericia, og trods protester fra grundejeren bliver det også i Fuglsang Vest. Løsgænger Karsten Byrgesen konstaterede, at det sker for almenvellets skyld.

Fredericia: Der står 21 stemmer bag den nye lokalplan for Fuglsang Vest, som skal sikre et antal attraktive byggegrunde og byens udbygning mod vest. Byrådet er enige om, at ønsker lodsejeren ikke at sælge, så kan arealet eksproprieres.

At sagen ikke har været kørt helt efter normale procedurer, vedgik formand for by- og planudvalget Steen Wrist Ørts (S) gerne.

- Der er rejst berettiget kritik af fremgangsmåden, og det er bestemt ikke normal procedure, at vi ikke har haft inddraget ejeren, sagde Steen Wrist Ørts om sagen, hvor kommunen har lavet lokalplan for et areal, hvor kun en del i dag tilhører kommunen.

Kenny Bruun Olsen (V) mente også, at der var grund til selvransagelse.

- Det er glædeligt, at vi får flere byggegrunde, så kommunens skattegrundlag kan hæves. Men vi skal nok være meget bedre, når vi går ud og tager en lodsejers jord. Og det er jo det, vi gør. Det ville være almindelig høflighed at tage lodsejeren i hånden og gå ud på hans mark og fortælle, hvilke planer vi har, sagde Kenny Bruun Olsen.

Annonce
Vi har udlagt området til boliger i kommuneplanen, men det berettiger ikke til, at der pludselig står en mand med en kikkert og måler ens jord op. Det er en fejl.

Formand for by- og planudvalget Steen Wrist Ørts (S)

Almenvellets interesse

Lodsejeren har gjort klart, at han ikke ønsker at sælge arealet til kommunen og har peget på alternativer. Men med byrådets vedtagelse af lokalplanen ligger det klart, at udstykningen kommer til at ligge på lodsejerens areal, som kommunen i sidste ende kan ekspropriere.

- Det har ligget i kommuneplanen, at området kunne udlægges til boliger, men det retfærdiggør ikke, at der pludselig står en mand med en kikkert og målepind, uden at vi har drøftet det med grundejeren. Det er en fejl, fastslog Steen Wrist.

Løsgænger Karsten Byrgesen var enig i, at fremgangsmåden har været kritisk, men at man til gengæld har fået en lokalplan, som betyder, at den nye udstykning bliver særdeles attraktiv.

- Vi får blandt andet blotlagt Ullerup Bæk, så jeg tror, at det bliver smukt. Det er selvfølgelig en torn i øjet, at vi kun ejer en fjerdel af jorden, men som sagen står, så mener jeg, at projektet tjener almenvellet, og så er det i orden, mente Karsten Byrgesen.

Borger rejste sig

Efter byrådets ordinære møde dukkede imidlertid en borger op med en række spørgsmål til sagen omkring arealanvendelse og trafikbetjening, som byrådet netop havde godkendt skulle ske ved en forlængelse af Fuglsang Allé.

Borgeren fremlagde flere synspunkter i sagen, som borgmester Jacob Bjerregaard straks opfordrede forvaltning og udvalget til at lytte til.

- Vi skal have den bedste løsning for området, så lad os endelig få dine input med, sagde Jacob Bjerregaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Borgmesteren og redaktøren byttede roller: Fortællinger fra Venstres landsmøde og erfaringer fra Christiansborg

Klumme

Louises veninde har uhelbredelig kræft: Så længe dit hjerte slår – så tag ingenting for givet

Om lidt falder den første sne – og om lidt dækker den første skrøbelige rimfrost græsset på plænen med et spinkelt glimtende lag af små krystaller. Det er måske den sidste jul, jeg får lov til at opleve med min veninde, som efterhånden har kæmpet den urimelige kamp mod kræft i et halvt årti. Så både for at give hende den bedste december – og også for at holde fast i, at livet er dejligt – trods alt, går jeg all in denne december. Der har end ikke været noget et lille bitte spinkelt håb at gribe efter ved en af de utallige samtaler på sygehuset. Min bedste veninde skal dø af kræft. Hun var kun i midten af 30'erne, da hun blev ramt af uhelbredelig brystkræft. En møgsygdom, der havde spredt sig over det meste i verdens mest optimistiske og kærlige krop. En sygdom, som indimellem forsøgte at tvære smilet væk fra verdens mest smilende ansigt. Men ukuelig livskærlighed og kærlighed til alt levende gjorde, at hun bankede alle odds i jorden og blev hos os langt længere end ventet. Og hun er her endnu. Og hun elsker livet, børnene i det, dyr, mennesker og hun elsker december. Da sygdommen blev opdaget, havde den allerede spredt sig i et omfang i hendes krop, der gjorde det umuligt at gøre andet end at forsøge at lindre den. Allerede som helt ung blev hun førtidspensioneret på grund af invaliderende leddegigt, så kroniske smerter blev suppleret med yderligere. Nogle år inde i forløbet spredte det sig til hjernen. Et par år efter begyndte hendes rygsøjle at falde sammen, og hun fik indopereret et metalskelet i ryggen. Undervejs har hun mistet venner, kæmpet mod systemer, mistet sit arbejde, tabt håret – og oplevet det vokse ud igen. Hun har kortvarigt tabt besindelsen, tabt til systemet, mistet fodfæstet kortvarigt – men min veninde rejser sig hver eneste gang. Efterhånden rejser hun sig mere besværet, men hun rejser sig og insisterer på at leve. Prognoserne er ikke gode længere. Der bliver kortere og kortere mellem de smertelindrede dage. Alligevel har hun indtil for ganske nylig været frivillig for udsatte børn og unge. Selv den stærkeste kærlighed og det lyseste lys formår nok desværre ikke at holde døden væk. Og det gør ondt at se frem mod den måske sidste jul med hende i mit liv. Men min venindes ukuelighed og helt ekstreme kærlighed til livet gør, at jeg ved, at jeg en dag vil være fyldt med intet andet end den dybeste taknemmelighed for at have mødt hende. For at dele årtier med et af de smukkeste og mest lysende mennesker. Det er den følelse, der skal gennemsyre min december. Derfor går jeg all in i år. På samvær og nærvær med hende og dem, jeg elsker. På livsglæde og kærlighed, og hvem ved, måske bringer december mirakler. Jeg går all in i december med den dybeste taknemmelighed, og jeg tager ingenting for givet. Jeg slutter med et lille brudstykke af en af hendes yndlingssange: Så længe dit hjerte slår Så tag ingenting for givet Så længe dit hjerte slår Det' det smukkeste ved livet Løb stærkt, dø, luk skærmene ned Og læn dig ud over kanten på de stenede nerver Elskede at drømme Drømmer om at elske Elskede at drømme Drømmer om at elske

Fredericia

Druknet hjorts hoved blev kogt og renset: Imponerende opsats klar til at pynte

Annonce