Annonce
Sport

Sent sejrsmål scoret med måsen

Fuat Hansen var bedste mand hos Fredericia fF, som tabte 2-1 hjemme til Horsens fS. Arkivfoto: Mette Mørk
Horsens fS vandt 2-1 over Fredericia fF og har fortsat maksimumpoint, mens Fredericia fF-træner Mogens Hjorth trods nederlaget ser fremgang.

Fredericia: Horsens fS spillede ifølge træner Søren Matz ingen stor kamp, men horsensianerne kom alligevel fra mødet med Fredericia fF med tre point.

Sejrsmålet scorede Mikkel Munkø, da han - med Sørens Matz’ ord - fik måsen på en afslutning fra Egzon Kolici.

Horsens fS var til kampen ramt af tre afbud, og de rokeringer, afbuddene førte med sig, betød, at spillet sjældent hang ordentlig sammen.

- Vi gav flere chancer væk end normalt, og der manglede vores vanlige energi, siger Søren Matz.

Den energi kom dog cirka et kvarter før tid, da den debuterende målmand Nedas Kulevcius snuppede et straffespark.

- Så vågnede vi endelig op, og spillerne skal have stor ros for deres indsats i kampens sidste kvarter, siger Søren Matz.

Nedas Kulevcius er fra Litauen, og han kom for cirka tre uger siden til Horsens for studere.

- Han virkede meget sikker og stod en stærk kamp, siger Søren Matz, som ligeledes roser Andreas Laursen for en fin indsats.

Sejren betyder, at Horsens fS fortsat har maksimumpoint og fører rækken.

Fortjente bedre skæbne

Mogens Hjorth er trods nederlaget fortrøstningsfuld, da han sporer fremgang.

- Spillernes indsats og engagement var, som den skulle være, men vi manglede marginalerne, siger træneren for Fredericia fF og fortsætter:

- Vi fortjente en bedre skæbne, for vi havde godt styr på dem.

Men point blev det altså ikke til, og Fredericia fF står med blot ét point i de seneste tre kampe.

- Det er tre kampe, hvor vi godt kunne have fået ni point, mener Mogens Hjorth, som dog er ganske optimistisk i forhold til fortsættelsen:

- Kommer spillerne med den samme fight i vores kommende kampe, taber vi ikke ret mange af dem.

Fredericia fF spiller igen allerede på fredag, når det gælder mødet med Esbjerg fB.

Mogens Hjorth roser Fuat Hansen for en stærk indsats på et hold med mange fine præstationer.

Fredericia fF-Horsens fS 1-2 (0-1)

Jyllandsserien, pulj 3

Mål: 0-1 Egzon Kolici (25.), 1-1 Mads Isaksen (55.), 1-2 Mikkel Munkø (87.).

Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Fra rugby i Erritsø til banko i Egeskov: Fotografens 10 favoritter fra ét års søndagsaviser

FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce