Annonce
Indland

Seruminstitut bekymret: Indisk coronavariant spreder sig

Statens Serum Institut holder skarpt øje med udbredelsen af Delta-varianten herhjemme, forklarer konstitueret faglig direktør Tyra Grove Krause. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Også herhjemme er indisk coronavariant på fremmarch og ses også hos personer uden rejsehistorik.

Den indiske coronavariant, den såkaldte Delta-variant, er på fremmarch.

Ikke bare i England, hvor den har udskudt den fulde genåbning fire uger, men også herhjemme.

Mandag kom det frem, at 800 elever på Grønnevang Skole i Hillerød er blevet sendt hjem efter fund af varianten.

Annonce

- Det er en variant, vi er bekymret for, og som vi rigtig gerne vil holde nede, så længe vi kan, siger konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut Tyra Grove Krause.

- Det skyldes, at den ifølge engelske myndigheder er op til 50 procent mere smitsom og muligvis mere alvorlig end andre varianter.

- Den ser ud til at være forbundet med en øget risiko for indlæggelse, siger hun.

Siden begyndelsen af april er der konstateret 154 tilfælde af Delta-varianten herhjemme. Halvdelen af tilfældene er rapporteret inden for de seneste tre uger.

Hovedparten af tilfældene kan relateres til udlandsrejser. Men der er også tilfælde, hvor smitteopsporingen ikke har kunnet finde en kobling til rejser.

- Vi har nogle smittekæder, hvor vi ikke kan se en relation til en rejse. Det er det, vi kalder samfundssmitte. Det er heldigvis på et lavt niveau, siger Tyra Grove Krause.

Vaccinerne mod covid-19 ser ud til at være effektive mod Delta-varianten.

Men hvor beskyttelsen mod andre varianter indtræder allerede kort tid efter første vaccinestik, skal man være fuldt vaccineret med to stik, før man opnår en tilsvarende beskyttelse mod Delta-varianten.

- Det ser ud til, at man har lidt lavere beskyttelse mod Delta-varianten, hvis man kun er vaccineret med ét stik. Men hvis man har to stik, er man godt beskyttet, siger Tyra Grove Krause.

Myndighederne har iværksat intensiveret smitteopsporing, når Delta-varianten dukker op.

Det betyder, at ikke bare nære kontakter, men også nære kontakters nære kontakter bliver kontaktet og bedt om at lade sig teste.

Ifølge Tyra Grove Krause gælder det om at holde virusvarianten stangen hen over sommeren, så endnu flere kan få de to vaccinestik og dermed blive beskyttet mod den.

- Det kan godt være, at vi ikke kan forhindre, at den spredes. Men vi kan prøve at holde den i ave med de værktøjer, vi har.

- Det viser bare, at vi stadig er i en epidemi. Størstedelen af befolkningen er ikke vaccineret endnu, så vi er stadig sårbare, siger hun.

25,7 procent af befolkningen - svarende til hver fjerde dansker - er fuldt vaccineret med to vaccinestik.

/ritzau/

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Gravide og ammende kan nu vaccineres imod corona

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

Alarm 112

Tyveri af cigaretter i Sønderparkens Nærkøb udviklede sig: Gerningsmand truede ved at trække hånd over halsen

Annonce