Annonce
Byens Bedste

Set og hørt til Byens Bedste: Øl-Jørgens cykeljakke, partyalarm og Middelfart-sang fra unge struber

Jørgen Henriksen, manden bag Kvicklys øl-afdeling, var troppet op i aftenens måske mest opsigtsvækkende dress. En jakke betrukket med et cykeltrikot fra ølløbet Tour de Biere. Foto: Mads Dalegaard
Til Byens Bedste var der både plads til konkurrence, festlige indslag og en stolekonkurrence.

Nordvestfyn: Park Hotel emmede lørdag aften af fest og farver, da Byens Bedste 2021 løb af stablen. Og holdet fra Kvickly var i den grad mødt skarpladt op og klar til fest. Ikke nok med, at flokken havde medbragt eget skyts i form af to konfettirør, var Kvicklys egen ølmand Jørgen Henriksen troppet op i en iøjnefaldende jakke. En skriggrøn blazer plettet med alverdens øllogoer.

Jørgen kunne berette, at det var en gammel jakke, han nede hos Mettes Skrædderi havde fået betrukket med sit cykeltrikot fra ølløbet Tour de Biere. Det var konens idé.

- Hun syntes, jeg skulle have et ordentligt dress, lød det fra en veloplagt ølmand.

Annonce
De lokale Kinship åbnede showet med deres Middelfart-hymne. Foto: Mads Dalegaard

Awardshowet gik i gang 19.30. Til at skyde hele baduljen i gang var Middelfarts egne musiktalenter, Monika Miftaraj og Simon Madsen, hyret til ikke bare at give et nummer eller to, men også til at synge en sang om den by, de bor i. Noget, der efterhånden er en tradition, at de lokale musikere gør til awardshowet. Og der var da et par strofer om tomme butikker i gågaden, men der var bestemt også håb at spore i både tekst og i de to musikeres stemmer - præcis, som hos resten af os, ikke? Det stående bifald, makkerparret modtog, var i hvert fald fortjent.

De fremmødte og dem hjemme foran livesendingen fik også muligheden for at se borgmester Johannes Lundsfryd (S) slå sig løs på scenen. Da han skulle overrække en pris på scenen blev han udsat for vært Jacob Riisings partyalarm. Borgmesteren kastede sig fluks ud i vild jubel og hoppen med armene over hovedet, ligesom han også tog en armdans med Jakob Riising.

Vært Jakob Riising og borgmester Johannes Lundsfryd tog sig en svingom på scenen, da partyalarmen gik af. Foto: Mads Dalegaard

Da Riising bagefter bad borgmesteren om at pege den gæst, der gik mest amok ud, lød borgmesterens svar:

- Alle borgere i Middelfart Kommune.

- Så er kommunalvalget i gang, venner, lød responsen fra Jakob Riising.

Da "partyalamen" var blæst for fjerde gang, kunne Rikke Friis tage en Y-stol fra Carl Hansen & Søn. Allerede inden showet var færdigt, var hun kommet frem til, at hun så nu må udskifte alle spisestuestole til Y-stole. Hun blev vinder af en lodtrækning, der involverede bamse-kast og blev altså den heldige vinder af stolen, der er sponsoreret af Carl Hansen & Søn.

Rikke Friis blev den heldige vinder af Y-stolen. Foto: Mads Dalegaard

Guiden fra Bridgewalking var taget til Byens Bedste med kollegerne fra Bridgewalking, og ikke nok med at holdet lavede hattrick og tog den tredje statuette med hjem, så kunne Rikke Friis så også tage hjem med en flot bonuspræmie.

- Jeg synes, den er fed. Jeg så den allerede, da vi kom ind i salen, og vi snakkede om, hvordan man kunne få fingrene i den, sagde den glade vinder, der altså nu skal i gang med at spare op til fem Y-stole mere, så samlingen rundt om spisebordet kan blive komplet.

Annonce

Mest læste

Fredericia For abonnenter

Vodka slørede Claus' sande jeg i 28 år: Hver morgen vælger han et tørlagt liv til og misbruget fra

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hun elsker at bo i bydelen, som nogen kalder 'rædselsfuld': - Det er et smukt sted

Fredericia For abonnenter

Faktatjek: Har skole og børnehave virkelig plads, hvis der flytter mange børnefamilier til Skærbæk?

Fredericia

Snup en politisk pindemad: Hvad vil du gøre med jobcentret?

Fredericia For abonnenter

Analyse: Derfor kan det blive vanskeligt at sælge ADP

Livsstil

Her er ikke plads til ukvemsord og truende adfærd: 3000 mødes til stor gaming-event

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Axeltorv-butikker ærgrer sig over stenørken: Nystartet netcafé overvejer at flytte

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Fredericia For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Fredericia: Hus i Østerby solgt for 5,7 millioner kroner

Kultur

Anbefaling: Fem forrygende serier til sofa og regnvejr

Annonce