Annonce
Danmark

SF bejler til DF med kold skulder til Radikale

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Pia Olsen Dyhr ser store perspektiver i samarbejde med DF frem for R, når det gælder den økonomiske politik.

Ingen er uundværlig og da slet ikke Radikale Venstre. Det er budskabet fra SF-formand Pia Olsen Dyhr, der i disse dage er sammen folketingsgruppen til sommergruppemøde i Helsingør.

For selv om SF og Radikale Venstre sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten i juni nåede til enighed om et såkaldt forståelsespapir, ser SF fortsat anderledes på flere store politikområder end De Radikale, skriver Politiken.

Det drejer sig ikke mindst om den økonomiske politik og arbejdsmarkedspolitikken, fastslår Pia Olsen Dyhr over for avisen.

På disse og andre områder ville det i SF-formandens øjne give god mening at se helt bort fra Radikale Venstre og i stedet søge samarbejde med Dansk Folkeparti.

DF kan nemlig 1:1 erstatte De Radikale i den parlamentariske matematik, da begge partier ved valget i juni opnåede 16 mandater, påpeger Pia Olsen Dyhr.

- Der er nogle steder i den økonomiske politik, hvor jeg ikke mener, at Morten Østergaard (R) skal have en afgørende stemme. På arbejdsmarkedsområdet vil jeg da hellere samarbejde med Dansk Folkeparti, end jeg vil samarbejde med Radikale Venstre, siger Pia Olsen Dyhr.

- Angående social dumping har jeg også tidligere oplevet, at DF er meget mere fornuftig at samarbejde med end De Radikale. Så der er nogle steder, hvor jeg vil sige, at det er oplagt at bruge andre flertal, siger Pia Olsen Dyhr til Politiken.

Hun nævner også pensionsområdet som et oplagt sted at invitere Dansk Folkeparti med i et samarbejde. Her proklamerede statsminister Mette Frederiksen (S) inden valget, at Socialdemokratiet ville give nedslidte ret til at gå tidligere på pension.

Det fik i første omgang opbakning fra Dansk Folkeparti, men siden trak partiet følehornene til sig.

De Radikale næstformand og politisk ordfører, Sofie Carsten Nielsen, betegner håndsrækningen fra SF til DF som "helt legitim". Hun advarer dog om, at en alliance med Dansk Folkeparti i radikale øjne vil få negative konsekvenser for både klimaet og børneområdet.

- Jeg tror, at virkeligheden vil ramme, og at vi ikke kommer nogen vegne med den grønne omstilling. Så går de ambitioner i stå, og så bliver det ikke børnenes tur, siger Sofie Carsten Nielsen.

- Hvis det for eksempel gælder arbejdsmarkedspolitik, social dumping, pension, så kan jeg se det. Men det kommer også an på, om DF vil være interesseret i at indgå i de her flertal. Det kan man jo godt blive lidt i tvivl om.

/ritzau/


Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce