Læserbrev: Fredericia Kommune har i flere sager, bl.a. på Kobbelgården i Fredericia, anvendt resultatlønnede konsulenter for at hente millionbesparelser på handicappede borgeres sager.
En sag, SF Fredericia rejste tilbage i januar 2020.
Forklaringerne fra de ansvarlige politikkere og embedsværket er gået på, at "borgeren får den samme hjælp, bare billigere", "det er nødvendigt at bruge resultatlønnede konsulenter, da der ellers tages for høje takster", og "sagsbehandlerne kan ikke finde ud af at forhandle priser".
Nu er social- og indenrigsminister Astrid Krag i avisen Altinget ude at præcisere, at sagerne skal tages op igen samt at orientere om, at Ankestyrelsen i disse dage udsender breve til de kommuner, der som Fredericia Kommune har anvendt de resultatlønnede konsulenter, om at genoptage sagerne.
Connie Maybrith JørgensenI SF hilser vi den socialdemokratiske minister Astrid Krags klare udmelding velkommen og ser frem til, at sagerne endelig kan afsluttes.
I SF hilser vi den socialdemokratiske minister Astrid Krags klare udmelding velkommen og ser frem til, at sagerne endelig kan afsluttes.